Forside Baggrund

Få styr på kablerne


 


Det danske produkt Cablox løser kabelrodet bag skrivebord og tv-møbel.


Går der løsthængende kabler på kryds og tværs bag computer, TV og recorder, så er der hjælp at hente i det danske produkt Cablox.


Cablox kabelplader er selvklæbende, og kan bruges til at holde kabler fast under og bag møblerne. Det er nemt og hurtigt at sætte et nyt kabel på, og ligeså nemt at tage det af igen. Kablerne kan have forskellig diameter, og trykkes fast imellem piggene på pladen.


Her fortæller firmaet bag hvordan produktet kom til verden.


“Min partner, Jens Sørensen, havde gået og bakset med løse ledninger under skrivebordet derhjemme i flere år, før han fik den rigtige idé. Vi fandt ud af, at ideen kunne patentbeskyttes og fik lavet en prototype”, fortæller Søren Jensen fra Cablox til recordere.dk, og fortsætter:


“Den første prototype var baseret på kulørte legetøjspaddehatte, der blev sat i en hvid plastplade med huller og herefter smeltet fast med et varmt strygejern. Det virkede fint, og vi fik herefter pladerne sat i produktion, og resultatet er det færdige produkt i ser her”.


“Fordelen ved produktet er, at det er nemt og hurtigt at montere under et bord eller bagpå møblet til musikanlægget. Ledninger af forskellig tykkelse kan klemmes fast og fjernes igen, så det ikke er et stort arbejde, når man får nye elektriske gadgets med ledninger. Slut med ledningsrodet under skrivebordet.”, slutter Søren Jensen overfor recordere.dk.


Kabelpladerne er kvadratiske, med dimensionerne 102 x 102 mm og med en højde på 20 mm.


 



 


Pris og tilgængelighed


Prisen er kr. 79,- for to plader.


Herhjemme forhandles de bl.a. af Av-Cables.dk.


Se flere forhandlere på: Cablox.com


 

Annonce