Forside IFA IFA 2010

IFA 2010: 3D panorama fotos


I jagten på nye måder at anvende 3D, er der kommet en ny panorama funktion til kameraerne.


3D er hypet, men mangler i den grad indhold. Der er endnu meget få film og TV i 3D er kun i sin spæde barndom. Hvad kan man så bruge 3D til ?


3D gaming bliver helt sikkert et hit. Ægte gamere trækker gerne i det rette gear, hvis det kan forbedre spil-oplevelsen. Så er der 3D erotik som godt kan rykke på den front.


Et område som vi ikke har berørt så meget her på recordere.dk er 3D fotos. Muligheden for at give digital billederne en ekstra dimension, som så kan vises på 3D TV’et derhjemme.


Indenfor 3D foto demonstrerede Sony den seneste funktion på IFA:  3D panorama foto


Kameraet panoreres blot en tur rundt, imens kameraet tager en masse billeder. To billeder for hver “scene”, og til sidst kombinerer kameraet selv alle billederne til et 3D panorama.


På videoen her benytter Sony et af deres nye NEX-5, et kompakt kamera med stor udskiftelig optik. Men 3D panorama funktionen findes på flere af Sonys nye digital kameraer eksempelvis HX5.


Resultatet var imponerende. Så måske 3D TV’et aligevel kan bruges til noget i hverdagen, når først den slags bliver almindeligt.


 



 

Annonce