Forside * Nyheder

LG udskyder PAD pga. Android



Modelbillede           


 


LG trækker i nødbremsen, og erklærer at Android Froyo ikke er modent nok til deres tablet.


LG udskyder nu deres iPad konkurrent, der ellers skulle være kommet på markedet her efter nytår.


Begrundelsen er overraskende, at de ikke finder Google Android 2.2 – også kaldet Froyo – stabilt nok til deres tablet-computer.


Konkurrenten Samsung er ellers snart på gaden med deres Android baserede tablet, med navnet Galaxy Tab, baseret på netop Froyo, og kinesiske leverandører er også klar med “pads” som kører Android Froyo.


Beslutningen kan være et tilbageskridt for LG i kampen om det meget hypede tablet-marked, hvor Apple iPad lige nu sidder på tronen. Især hvis det lykkedes Samsung at få succes med Galaxy Tab.


Men beslutningen er endelig!


LG fortsætter samarbejdet med Google, om at finde et passende operativsystem til deres tablet. Men det bliver ikke Froyo 2.2, siger en talsmand fra LG til Reuters nyhedsbureau.


Hvornår LGs tablet så kommer er dermed usikkert.


 


Kilde: Reuters

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.