Forside Nyheder

Sony: Se vores nye tablets


Sony er på vej med deres første tablet computere, den ene foldbar.


Salget af tablet computere ventes firdoblet i årene frem til 2015, og vil til den tid udgøre knap 300 mio. enheder om året. Det marked er der mange computerfabrikanter som gerne vil være en del af, og nu kan vi snart føje Sony til listen over tablet producenter.


Rygterne var gået forud, og Sony boss Howard Stringer havde også teaset lidt på dem, men her der de så:


Sony S1 (billedet ovenfor tv.) og Sony S2 (billedet ovenfor th.).


 



 


Android på dual skærm


Begge kører på Android Honeycomb (3.0), har WiFi og 3G/4G. Men som noget nyt på markedet for Android tablets, så er den ene model foldbar. S2 har to 5,5″ skærme, mens S1 har en 9,4″ skærm.


Sony fortæller at når S2 er foldet ud, så fungerer de to skærme som én. Men de kan også bruges hvad for sig, eksempelvis til at have en video eller et spil kørende på øverste skærm, mens knapper og kontroller er på nederste skærm. Eller måske et dokument der vises på øverste skærm, mens nederste skærm er tastatur.


 



 


Fjernbetjen AV grejet


S1 kan være fungere fjernbetjening for AV grejet. Den har nemlig infrarød sender, til at fjernbetjene rummets udstyr, så den fungere som programmerbar multifjernbetjening.


Via DLNA kan S1 sende billeder og video trådløst til TV’et.


 



 



 


Vi må vente lidt endnu


S1 og S2 er kun Sony kodenavne. Når udviklingen er færdig, kan de hedde noget andet.


Vi må dog vente lidt endnu. De nye tablets kommer først til efteråret. Sony fortæller at de lanceres verden over i begyndelsen af efteråret, hvilket må være lige omkring IFA udstillingen i Berlin.


 



 


 


 


 



Kilde: Sony

Annonce