Forside Nyheder

Et Sony DVD- og Blu-ray lager er brændt


 


Sonys engelske centrallager til distribution af musik, DVD, Blu-ray og blank medier er brændt.


Centrallageret ligger i London-forstaden Tottenham, et af de steder der lige nu er præget af uroligheder og optøjer.


Lageret indeholdt Sonys distribution af musik og film på CD, DVD og Blu-ray samt blanke medier. En del af lagerbeholdningen var musik distributionen for PIAS UK, der er primært distributionscenter for 150 pladeselskaber.


Sony fortæller at branden får betydning for tilgængeligheden af musik og film på det engelske marked. Hvorvidt andre markeder kan blive berørt vides ikke i skrivende stund. Lageret er dog kun et af Sonys i alt 6 europæiske distributionscentre.


Selve brandårsagen kendes ikke, men den kan have tilknytning til optøjerne i bydelen. I følge Reuters har journalister set unge plyndre fra lageret mens det brændte.


Den 3-etagers bygning som nu er brændt husede 20.000 kvm lager.


 


Kilde: Reuters

Annonce