Forside Nyheder

Facebook vil hæve penge på din telefonregning


Facebook vil hæve penge på amerikanske, europæiske og japanske telefonregninger for køb, man foretager sig i spil og lignende på det sociale netværk.


Vil du lade Facebook hæve penge på din telefonregning? Eller går det sociale netværk nu for langt i dets indflydelse på dit privatliv? Uanset, hvad du synes, er Facebook igang med at forberede in-app-betaling via mobilregningen. Målet er at gøre det endnu lettere og belejligt f.eks. at købe elementer til de Facebook-spil, som millioner af mennesker spiller verden over, men også at give alle app-udviklerne, der arbejder med applikationer til Facebook, endnu et værktøj i værktøjskassen.


Facebook samarbejder om den nye betalingsmetode med de største teleselskaber i USA, Japan og Europa. I Europa er det blandt andet telegiganterne Vodafone, Telefonica, Deutsche Telekom og Orange, der er klar til at hjælpe FarmVille- og Mafia Wars-spillere med at købe ting til deres spil direkte fra mobilen, og angiveligt er det kun på denne platform, man kan betale via telefonregningen. Foreløbig er der ikke noget nyt om, hvorvidt nogle danske teleselskaber er med på spøgen. Men eftersom TDC arbejder sammen med Vodafone, kunne det være et bud.


 

Annonce