Forside Indhold og distribution Spil features

Spilanmeldelse: Assasins Creed 4 Black Flag


HISTORIEN KORT


Vi kastes ind i historien og indtager rollen som Edward Kenway, en lettere beruset og lidt sølle pirat. Han er midt i et blodigt slag på et skib i Det Caribiske Hav, og pludselig ud af ingenting dukker en skikkelse (som for de garvede AC-spillere tydeligvis er snigmorder) op. Kenway aner intet om denne sammenslutning af øvede dræbere og tager straks kampen op. Det går op for Kenway at sigmorderen er på en mission og da han lugter penge dræber han snigmorderen og stjæler hans ting, tøj og identitet og begiver sig afsted på snigmorderens mission med håb om en stor belønning.


Men så tager vi lige et hop tilbage til ?virkeligheden?? For vi befinder os jo i Animus og er i gang med at afspille et minde! Du er netop blevet ansat i Abstergo Entertainment som en form for spiludvikler. Mange, mange forskellige historiske personers minder er blevet konverteret til en slags familieunderholdning, hvor almindelige mennesker kan førstehånds-opleve disse minder i en Animus-stol, og du er i gang med at arbejde på deres helt nye, store satsning ? Pirater. Du introduceres kort til din nye arbejdsplads, og vender ret hurtigt tilbage til minderne. Men den trænede AC-spiller vil selvfølgelig allerede nu være opmærksom på at intet hos Abstergo er som det ser ud på overfladen…


YO HO AND A BOTTLE OF RUM?


Det viser sig at den dræbte snigmorder har forrådt sin orden og var på vej til Tempelridderne med en meget mystisk genstand. En genstand der efter sigende skulle kunne låse op for Observatoriet ? et mytisk sted der skulle rumme en utrolig og aldrig før set teknologi. Kenway lugter penge igen og lover at hjælpe, men hans falske identitet afsløres dog snart og han ryger i lænker og sejles mod en uvis og dyster skæbne. Hurtigt tager han dog kontrol over egen skæbne, snart er skibet hans og scenen er sat til et pirateventyr af de helt store. Kenway ser nu muligheden for at udleve sin livslange drøm om rigdomme og frihed. Kompasset er klart, romtønderne fulde og sømandsviserne støvet af. Det mytiske Observatorie er målet men det står snart klart at det ikke kun er Tempelriddere og snigmordere der jager målet?for Abstergo er selvfølgelig også særdeles interesserede og skyer ingen midler (det har de vist bevist tidligere) for at opnå det de vil!



Men sejlet er sat og spillet for alvor i gang. Og det kan virkelig mærkes at der er blevet arbejdet på AC4 Black Flag! Der er sket en del i forhold til AC3 og jeg synes virkelig også det var tiltrængt for det var i mine øjne blevet ret kedeligt og ensformigt. AC4 er stort set som tidligere udgaver der er bare kommet meget, meget mere kød på.


For det første er open-world oplevelsen meget mere levende og underholdene, der er næsten ikke den ting man ikke kan. Udover de sædvanlige kister med småmønter kan du tage på decideret skattejagt med skattekort og det hele. Du kan angribe konvojer af spanske handelsskibe, fange hvaler og hajer, redde skibsbrudne sømænd, røve sukkerplantager og meget, meget mere. Jeg har faktisk taget mig i selv i bare at sejle rundt og udforske Det Caribiske Hav mens min besætning synger højlydt. Miljøerne er også langt mere varierede end tidligere og hvor er det rart med lidt afveksling!


For det andet byder missionerne (udover det klassiske snigmorder-aspekt) ofte på gåder/puzzles der leder ens tanker hen på eksempelvis Uncharted-spillene. Og så er også de meget mere varierede end tidligere.


For det tredje har Ubisoft lånt en idé fra et af deres egne spil, nemlig Far Cry 3. Idéen om at jage dyr for at indsamle de ting der nødvendige for fremstilling af nyt tøj og udstyr. Jeg kunne godt lide det i Far Cry 3 og jeg kan godt lide det her ? ideen om ikke bare at kunne købe sig til det hele nu hvor man er en, til tider ret så eftersøgt, pirat. Opgraderinger til dit skib og dit pirat-tilholdssted koster også mere end guld ? der skal plyndres en del skibe før du f.eks. kan få dig et par af de rigtig fede kanoner.


Og for det fjerde?jeg kunne blive ved for jeg synes simpelthen der er så mange fede ting og idéer at tage fat i.



COMPANION APP OG ONLINE


Har du en iPad eller en tablet kan du hente AC4 Black Flag Companion App der, som navnet antyder, er en applikation der ledsager AC4. Her kan du bl.a. se et real-time kort over Det Caribiske Hav med alle tilgængelige lokationer, din nuværende position m.m.. Du kan se dine skattekort, indsamlede dokumenter og papirer, spil-statistik osv.. Men vigtigst af alt så kan du også herfra (også) styre ?Kenways Flåde?! I løbet af AC4 får du mulighed for at oprette en handelsflåde der kan sendes rundt i verden på diverse handelsmissioner og tjene penge til Kenway. Og dette kan du også gøre selv om du ikke lige er i gang med selve spillet, jeg har f.eks. ikke lige haft mulighed for at spille et par dage men har på min iPad tjent over 20.000 på handelsmissioner. Penge der absolut er nødvendige hvis dit piratskib skal kunne hamle op med spanske fregatter og det der er værre. Skibe der skal bruges til disse handelsmissioner kan dog udelukkende erhverves ved at angribe og besejre dem i hovedhistorien.



Det er en superfed idé at udnytte tablets til at give spillene endnu en dimension, og vi erfarede på Gamescon i Køln at der er en tendens til at tablets bliver en endnu mere integreret del af spiloplevelsen når next-gen konsollerne snart ser dagens lys.


AC4 har selvfølgelig også en online-del. Jeg ved bare ikke helt om den ikke kører helt optimalt eller om der bare ikke rigtig er nogen online endnu. Det er i hvert fald ikke lykkedes mig at spille andet end nogle træningsmissioner. Og det er lidt ærgerligt for også her har Ubisoft været kreative. I singleplayer-delen arbejder du som sagt som en slags spiludvikler og i multiplayer-delen er du nu gæst hos Abstergo Entertaintment og placeret i Animus-stolen for at spille disse “historiske spil? ? ganske godt fundet på.


BUNDLINJEN


Jeg var lidt skeptisk inden jeg tog hul på AC4 for jeg synes som sagt at serien var blevet kedelig og ensformig. Men jeg tror igen! På Assasins Creed og alt hvad det indebærer. Jeg kan simpelthen ikke lægge det fra mig, jeg skal lige se hvad der sker rundt om hjørnet. Historien er superfed, stemmeskuespillet er godt, der er så mange nye tiltag, miljøerne er varierede og mulighederne utallige. Og der er mange timers underholdning hvis man som mig ikke bare slavisk følger hovedhistorien men også tager sig tid til at nyde livet som pirat på de åbne have. Jeg har brugt lidt over 20 timer indtil videre og jeg har på intet tidspunkt kedet mig!!!


Så tak til Ubisoft for en fed spiloplevelse!


KARAKTER: 9/10


– Testet på PS3


PS Assasins Creed 4 Black Flag kommer i øvrigt også til PS4, så der bliver rig mulighed for at se forskellen på nu og next-gen konsollen.

Annonce