Forside Nyheder

Windows 10 bliver også gratis for pirater

-

 

Har du en piratkopi af Windows og gerne vil på Windows 10? Så fortvivl ikke, Microsoft vil lade dig opgradere gratis.

Windows 10 bliver en gratis opdatering, for brugere af Windows 7, Windows 8.1 og Windows Phone 8.1.

Men det efterlader spørgsmålet, hvad der sker hvis man forsøger at opgradere en piratkopi af Windows?

Nu fortæller Microsoft at piratkopierne også kan opgraderes – kvit og frit. Det skriver Reuters.

“Vi opgraderer alle kvalificerede pc’er, ægte som uægte, til Windows 10”, fortæller Terry Myerson, chef for operativ-systemer hos Microsoft til Reuters. 

Dermed takler de ikke mindst udfordringen med det enorme marked i Kina, hvor det menes at 3 ud af 4 udgaver af Windows i dag er piratkopier. De udgør tilsammen hundrede af millioner Windows-brugere.

Windows 10 udkommer til sommer.

 

Nyt i sagen: Microsoft vil ikke give frit lejde til Windows-pirater

Annonce