Forside * Nyheder

Microsoft præciserer: Ingen frit lejde til Windows-pirater

-

 

Selvom også pirat-versioner gratis kan opgraderes til Windows 10, så betragter Microsoft det fortsat som en illegal kopi.

Forleden dag fortalte chefen for operativ-systemer hos Microsoft,  Terry Myerson, til Reuters, at også pirat-versioner af Windows kan opdateres til Windows 10 kvit og frit.

Men det gør ikke pirat-versionen legal. De betragter fortsat en pirat-udgave som illegal, opdateret til Windows 10 eller ej.

Microsoft håber at vinde nye kunder ved efterfølgende at tilbyde en nem måde at købe en officiel licens til Windows 10.

“Vi vil tilbyde en mulighed for at kopier af Windows 10 kan gøres officielle inde i Windows Store”, fortæller Microsoft til The Verge.

Samtidig fortæller de at denne praksis vil gælde verden over.

Så det lader til at pirater frit kan opgradere til Windows 10 også, men at Microsoft fortsat betragter det som en pirat-version, indtil der erhverves en licens inde i Windows-butikken.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.