Forside Nyheder

Næste iPhones med Force Touch i produktion

-
iPhone 6s koncept i rose gold af designer Martin Hayek
iPhone 6s koncept i rose gold af designer Martin Hayek

 

Bloomberg: Apple har startet produktionen af nye iPhone-modeller med Force Touch teknologi

Apple har nu indledt produktionen af de næste iPhone-modeller. Det fortæller kilder i produktionsmiljøet til finansmediet Bloomberg.

Kilderne fortæller at de nye telefoner har et ydre der ligner iPhone 6 og iPhone 6 Plus, og at det også er de samme størrelser der er i produktion nu. En model med hhv. 4.7″ skærm og en anden med hhv. 5,5″ skærm.

Derimod er der nyheder indenfor touch-skærmen. Her har Apple valgt Force Touch, en touch-teknologi der kan registrere hvor hårdt der trykkes.

Da både den nye MacBook og Apple Watch allerede benytter en tilsvarende teknologi, så var det da også ventet at Apple ville overføre det til iPhone også, og det “bekræfter” rygterne nu.

Apple ventes at præsentere de nye iPhone-modeller i september måned.

 

USB-C ?

Apple kommentator John Gruber fra Daring Fireball har tidligere kaldt USB-C for Apples innovation. Det er den stiktype der sidder på ny Macbook og klarer highspeed overførsel, hurtig opladning mv.

USB-C kan være en “dark horse” på nye iPhone og iPad modeller.

Men selvom John Gruber ser USB-C som en mulig arvtager efter det proprietære Lightning-stik, ved han ikke om Apple planlægger endnu et skift af stiktype på iPhone- og iPad-produkterne.

Tidligere i dag bekræftede OnePlus, at deres OnePlus 2 har USB-C.

 

Foto: Martin Hayek

Annonce