Forside Nyheder

Force Touch bruges til genveje på næste iPhone

-

force-touch-642x347Nu begynder der for alvor at komme rygter ud om den næste iPhone.

Vi har et stykke tid forventet, at den næste iPhone kommer til at have Force Touch på skærmen. Det er den teknologi, hvor det betyder noget, hvor hårdt du trykker, og som Apple indtil videre har introduceret på Apple Watch og touchpad’en på visse Macbooks.

Nu mener 9to5Mac imidlertid også at vide, hvad det rent faktisk kan bruges til på den nye iPhone. De skriver, at Force Touch kan bruges til genveje. Det skal forstås sådan, at man f.eks. kan springe direkte til stemmestyret navigation ved at trykke hårdt på et interessepunkt i Maps og kan bringe en menu op ved at trykke hårdt på et stykke musik i Apple Music.

Man vil også for eksempel kunne definere en genvej fra et app-ikon på forsiden, sådan at et almindeligt tryk åbner telefonen-app’en, mens et hårdt tryk åbner telefonsvareren direkte.

Hvordan Force Touch helt præcist kommer til at virke på den nye iPhone, finder vi dog først ud af, når Apple holder pressemøde hvilket formentlig sker 9. september.

Annonce