Forside * Nyheder

Jurassic World-instruktør skal lave Star Wars ep. IX

-

Colin_Trevorrow-1536x864-271106481971Nu kender vi navnene på alle de filminstruktører, der skal stå bag den nye Star Wars-trilogi.

Det er nemlig netop blevet annonceret, at det bliver Colin Trevorrow (bill.), der skal stå for den sidste film i trilogien, altså Episode IX. Det afslørede Disney i forbindelse med D23-konferencen, der netop er afsluttet i Anaheim, Californien.

Annonce:

Trevorrow har allerede bevist, at han kan lave ultrapopulære sequels. Det var nemlig ham, der stod bag sommerens formentlig største blockbuster, ’Jurassic World’. Han skal også instruere den næste film i ”Jurassic”-serien.

Det var filmen ’Safety Not Guaranteed’ om en journalist, der undersøger en mystisk annonce, der søger folk til en rejse tilbage i tiden, der fik Trevorrows navn til at dukke op i Hollywood. Den lille indiefilm blev et mindre hit, men viste den opfindsomme hjerne, der sidder i Trevorrows hoved, og som nu har ført ham frem til Star Wars-universet.

Episode VII er som bekendt blevet instrueret af JJ Abrams, mens Episode VIII skal instrueres af Rian Johnson, der linstruerede ’Looper’, ’The Brothers Bloom’,  ’Brick’ og nogle af de sidste afsnit af ’Breaking Bad’.

 

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.