Forside Nyheder

Superskærme og superkameraer i Xperia Z5-serien

-

xperiaz5Ganske som forventet viste Sony deres ny Xperia Z5-smartphones frem ved deres IFA-pressemøde, og ganske som forventet har den største af dem 4K-skærm.

Z5 Premiums (bill.) 5,5 tommer store IPS-skærm er i 4K, og siden den slags sluger strøm, har Z5 Premium også fået en opgradering af batteriet i forhold til sin forgænger. Det nye batteri er på 3430 mAh.

Ud over Premium-version kommer Z5 også i en version, der bare hedder Z5, og en mindre udgave med navnet Z5 Compact. De har henholdsvis 5,2” og 4,6” skærme.

Alle tre smartphones har fået et bedre kamera ombord. Der sidder en 1/2.3” Exmor RS-sensor med en opløsning på 23 megapixel i alle tre smartphones. Blændeåbning er på f2.0.xperiaz52

I alle tre smartphones sidder Qualcomms Snapdragon 810-chipset med 3GB RAM (2GB I Z5 Compact) og der er 32GB lagerplads, der kan udvides med microSD. Qualcomm har også leveret Quickcharge-teknologi, der gør det muligt at lade telefonerne op til 5,5 timers brug på 10 minutter.

Xperia-serien er stadig vand- og støvtæt, og Z5-modellerne har en IP68-certificering.

Xperia Z5 Compact kommer i september og koster 4 999 kr., mens Xperia Z5 lanceres i oktober til en vejledende udsalgspris på 5 999 kr.

Endelig er der Xperia Z5 Premium, der kommer i november til en pris på 6 499 kr.

 

Annonce