Forside * Nyheder

Sonos: Nu kommer Apple Music

-
Foto: recordere.dk
Foto: recordere.dk

Da Apple præsenterede deres musiktjeneste Apple Music i sommer var Sonos hurtigt ude og sige at de ville være klar med support for tjenesten inden udgangen af 2015.

Nu er Sonos ved at være klar, og tilbyder nu sine brugere at blive beta testere af implementeringen af Apple Music.

Sonos forventer at være klar med betaprogrammet den 15. december, og for at deltage skal man have et abonnement på Apple Music.

Annonce:

Sonos ejere får mulighed for at streame alt det, de bedst kan lide ved Apple Music, herunder: Til dig, Ny, Radio og Min musik gennem Sonos systemet.

 

Apple_Sonos_LOGO

 

Glæde hos både Sonos og Apple

“Streaming af musik betyder, at vi alle får mere musik ind i vores liv – og det er et bedre liv. Introduktionen af Apple Music markerede et vendepunkt for streaming og dens udbredelse”, siger medstifter og administrerende direktør hos Sonos, John MacFarlane, der fortsætter:

“Nu hvor vi rent faktisk har adgang til alverdens musik, er det endnu vigtigere, hvordan musikelskere lytter til den. Og vi er beærede over, at kunne levere Apple Music til Sonos-ejere i hele verden”.

Hos Apple er begejstringen også stor. “Mange af vores medlemmer elsker Sonos og ønsker at bruge vores  tjeneste overalt i hjemmet”, siger Eddy Cue, Senior Vice President for Internet Software and Services, Apple, og han fortsætter:

”Vi er utroligt glade for at samarbejde med Sonos for at få Apple Music-oplevelsen ud til endnu flere af de steder, hvor vores fans lytter til musik.”

 

Bliv betatester

Apple Music og Sonos rekrutterer pr. 15. december betatestere til at hjælpe med at redefinere, hvordan man bedst fylder hjemmet med Apple Music på Sonos.

Den offentlige betaversion giver mulighed for at styre Apple Musics mange funktioner via Sonos-appen på iPhone, iPad, iPod touch, Mac, PC og Android-telefoner og afspille den i et eller flere rum i hjemmet.

Den fulde version bliver offentligt tilgængelig i starten af 2016.

 

Vi tester også

Recordere.dk er med i beta-programmet, og vi kommer senere med anmeldelse af integrationen mellem Apple Music og Sonos enheder.

Du kan læse mere om Apple Music på Sonos i deres nyeste blogindlæg her.

 

Se også

Første kig: Apple Music på Sonos

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.