Forside CES CES 2016

Libratone Zipp bliver blød igen

-

Libratone Zipp CopenhagenNy Libratone ZIPP Copenhagen Edition er en ny og mere eksklusiv streaminghøjttaler med læder og uld.

Da Libratone lancerede de nye Zipp streaming-højttalere med multirum i efteråret, der spurgte flere om det så var slut med uld. For de højttalere havde plast-omslag istedet for det uld som Libratone var blevet kendt på.

Men nej, nu vender uldet tilbage. I hvertfald i denne lidt mere eksklusive udgave der har fået navnet Zipp Copenhagen.

“Den oprindelige idé med uld-coveret var at give et varmt udtrykt til et ellers traditionelt koldt udseende produkt. Det gav genlyd i designverdenen og har indbragt os en lang række priser for innovativt design”, fortæller direktør i Libratone Jan McNair og fortsætter:

“I udviklingen af den nye generation af ZIPP har vi bevidst valgt at reservere vores signatur-uld til de mest eksklusive produkter. Og her hører Copenhagen Edition til.”

Copenhagen Edition kommer både som ZIPP and ZIPP Mini, og fås i farverne alty Grey, Pepper Black, Raspberry Red og Steel Blue.

 

Libratone Zipp Copenhagen

 

Pris og tigængelighed

Libratone Copenhagen Edition bliver tilgængelig online fra den 15. februar og kommer i butikkerne kort efter.

Copenhagen ZIPP koster kr. 2995,-
Copenhagen ZIPP Mini koster kr. 2595,-

 

Annonce