Forside Nyheder

Før udvidelsen: Netflix oppe på 75 mio. brugere

-

netflix-3-1500x1000Netflix har fremlagt regnskab i dag, og det går godt.

I fjerde kvartal sidste år lavede tjenesten en omsætning på 1,823 milliarder dollar, hvoraf 43 millioner var ren fortjeneste.

De pæne tal er til trods for, at firmaet har øget deres omkostninger til både eget og andres indhold fra 6 til 10 milliarder dollar i perioden 2012-2015.

Hvis du undrer dig over, at dette umiddelbart ikke burde hænge sammen økonomisk, så er det fordi, man lige skal lægge investorernes penge oven i.

Men mere interessant er det, at Netflix brugertal nu er oppe på 75 millioner mennesker, verden over, med ca. 40 millioner af disse bosiddende i USA. Dette står dog nok til at blive ændret snart.

Tallene er nemlig fra fjerde kvartal, og dermed er antallet af abonnenter, der er kommet til efter Netflix’ udvidelse med 130 lande, ikke talt med. Nu, hvor lande som Indien er blevet en del af Netflix-universet, bør den ikke-amerikanske del af Netflix-befolkningen nok blive en hel del større end den amerikanske.

Annonce