Forside Nyheder

Google vil indsprøjte kontaktlinser i øjnene

-

GooglelinseDu har allerede formentlig læst om Googles interesse i kontaktlinser.

Tidligere har de meldt ud, at de vil lave kontaktlinser, der konstant kan måle ens blodsukker-niveau. Og allerede i Google Glass’ tidlige dage talte folk en hel del om at smartbrillen en dag blot ville være et sæt kontaktlinser.

Men nu har Google alligevel overgået sig selv. De har patenteret muligheden for at indsprøjte kontaktlinser ind i øjet som erstatning for ens naturlige iris.

Ifølge Forbes er det mest tænkt som en måde at forbedre ens syn på, som et slags alternativ til laseroperationer etc.

Men man kan også læse, at der er smart-linse-teknologi bygget ind i de flydende kontaktlinser, der bliver hårde og sætter sig fast på øjet efter indsprøjtningen.

Linsen indeholder ifølge patentet både digital lagerplads, trådløs dataforbindelse til en ekstern enhed, der kan tage sig af dataprocessering (f.eks. en smartphone), en kamera-lignende sensor samt et batteri, der ”høster” energi fra kroppen via en ”energi-opsamlende antenne”.

Betyder det mon, at vi snart kan få røngtensyn ligesom ham der Clark Kent?

Annonce