Forside Indhold og distribution Musik

Warner Music: Første studie med MQA hi-res audio

-
Foto: recordere.dk
Foto: recordere.dk

Warner Music er det første af de store musikselskaber klar til MQA hi-res streaming/download.

MQA (Master Quality Authenticated), der er udviklet af Meridian medstifter Bob Stuart, er et format der kan levere hi-res audio i filer små nok til streaming og download.

Nu har det første af de store pladestudier, Warner Music Group (WMG), underskrevet en langtidskontrakt med MQA, som giver dem mulighed for at udgive 24-bit hi-res musik i formatet.

Musik i MQA-formatet er p.t. tilgængelig via tjenester som High Res Audio, Onkyo Music, e-Onkyo, 7digital, 2L og Technics Tracks.

Men MQA fortæller at deres musik-format snart vil dukke op på streamingtjenester og downloadtjenester verden over.

Musiktjenesten TIDAL er tidligere rygtet med på MQA-vognen, omend vi endnu har tilgode at se hvad det samarbejde udmynter sig i.

Annonce