Forside Produkter Medieafspillere

Ny Apple TV Remote app er udkommet

-
Apple TV + remote + remote app
Apple TV + remote + remote app

Apple TV Remote er en ny fjernbetjenings-app til at styre Apple TV 4.

En ny app til iOS omdanner en iPhone til en touch fjernbetjening til seneste Apple TV.

“Apple TV Remote” hedder den, og den kan efterligne den fjernbetjening der medfølger til Apple TV 4, hvor markøren flyttes med touch gestures og knapper/ok er tryk på skærmen.

Men app’en kan lidt mere end fjernbetjeningen.

Dels kan den benyttes sammen med flere Apple TV i hjemmet (dog kun ét ad gangen), men så har den også et tastatur som vises når der er indtastninger på skærmen.

 

Indtastning med Apple TV Remote. Foto: recordere.dk
Indtastning med Apple TV Remote. Foto: recordere.dk

 

På billedet ovenfor søges i TV 2 PLAY efter “bade” og på skærmen i baggrunden vises de programmer der indeholder den tekst i titlen.

iPhone kan også benyttes som ekstra gamecontroller til Apple TV, hvor accelerometer og gyroscope i telefonen benyttes til at afkode bevægelser og position.

I USA og andre steder har de også Siri stemmekontrol og stemmesøgning, både på original fjernbetjening og i denne nye app. Men det må vi – indtil videre – undvære herhjemme.

Se også: Test af Apple TV 4

 

Apple TV Remote app. Foto: recordere.dk
Apple TV Remote app. Foto: recordere.dk

 

Pris og tilgængelighed

Apple TV Remote er gratis.

Find den i App Store

 

 

Annonce