Forside Indhold og distribution Musik

Musikbranchen tjener mere og mere på streamet musik

-

spotifyHele 47% af indtægterne fra indspillet musik kommer fra streaming.

Sådan er det i hvert fald i USA, hvor brancheorganisationen RIAA netop har offentliggjort deres rapport for første halvår af 2016.

Her kan man læse, at indtægterne fra betalt streaming er vokset ret betydeligt i 2016, med hele 112 procent. Det betyder, at streamet musik for første gang har indbragt over en milliard dollar til musikbranchen – altså den del, der lever af at udgive og indspille musik.

Når man kigger på streaming generelt – altså inklusive gratis-tjenester finansieret af reklamer – er væksten på 57%. Det siger noget om, at det bliver mere og mere attraktivt for folk at betale for tjenester som Spotify, Tidal og Apple Music, snarere end blot benytte gratis tjenester.

Det smitter af på musikbranchen, der dog stadig har det problem, at de mange penge skal spredes ud på rigtig mange modtagere, og at der derfor ifølge musikbranchens organisationer stadig er behov for at presse streamingtjenesterne til at betale kunstnerne en højere procentdel af, hvad der kommer ind i kassen.

Annonce