Forside Nyheder

Galaxy Note 7 brændte Jeep af. Flyselskaber fortsætter forbud.

-
burningjeep
Foto: Screenshot/Fox 13.

Det er tilsyneladende ret alvorligt med de der eksploderende Note 7-batterier. Flyselskaber som SAS og Norwegian fortsætter forbud mod brug af Samsung Galaxy 7 ombord.

Som vi tidligere har skrevet, vil de amerikanske luftmyndigheder nu ikke længere anbefale, at man flyver med Samsungs seneste phablet.

Hvis man gerne vil se, hvor farligt, det øjensynligt kan være at sætte sin Note 7 til opladning, skal man bare se, hvad der skete med Nathan Dornachers Jeep.

Dornacher bor i byen St. Petersburg i Florida, hvor alting synes at ske på lidt mere ekstreme måder end andre steder.

Det var også tilfældet, da Dornacher i mandags var til et privat loppemarked og satte sin Note 7 til ladning i bilen, mens han og familien var ude for at kigge på de brugte varer.

burntjeep
Foto: Screenshot/Fox 13.

Kort efter gik parrets datter tilbage til bilen, som nu stod i flammer. Branden var så stor, at det lokale brandvæsen måtte tilkaldes for at slukke den.

Der var ikke ret meget Jeep tilbage efter den omgang.

Historien er blevet videreformidlet af den lokale tv-station Fox 13, og du kan se indslaget om den afbrændte bil på deres website.

Note 7 er blevet universelt tilbagekaldt på grund af de eksploderende batterier.

 

Flyselskaber: Ingen brug af Note 7 ombord

Mange flyselskaber har nu forbud mod at benytte Samsung Galaxy S7 ombord, ligesom den ikke må ligge i ‘check in’ baggage.

Hos SAS advarer de nu direkte inden check in via deres app, at Note 7 kun må medbringes på turen hvis den er helt slukket på turen og ikke i baggagen.

image34

 

Annonce