Forside Produkter Medieafspillere

Britisk klapjagt på KODI-forhandlere fortsætter

-
Klapjagt på forhandlere af “fully loaded” Kodi-bokse (Arkivfoto)

I Storbritanien fortsættes klapjagten på forhandlere der sælger KODI mediacentre “fully loaded”.

Yderligere fem er anholdt under anklage for at have solgt settop-bokse med en komplet installation af mediacenter-softwaren KODI. Det skriver BBC.

Der er tale om mediacenter-bokse konfigureret til pirat-tv, med adgang til at streame fodboldkampe, tv-kanaler og film – uden beregning.

Det er organisationen Federation Against Copyright Theft (Fact) der nu går målrettet efter at få sat en prop i hullet for tapning af pirat-tv i Storbritanien, og et af midlerne er at få stoppet salg af de færdiginstallerede KODI mediacenter-bokse.

Forleden blev en anden formodet sælger af disse ‘fully loaded Kodi boxes’ stillet for en dommer, som vi skrev om her.

De fem forhandlere, der nu er arresteret, menes at have tjent i omegnen af £250.000, knap 2,2 mio. kroner, på handel med de tv-bokse.

KODI er i sig selv ikke ulovlig. Det er anvendelsen til pirat-tv og film, og salg af bokse installeret til det formål, som er ulovligt i Storbritanien.

Selv forklarer KODI at deres software er udviklet til legal anvendelse, for afspilning af hjemmets media der er rettigheder til, samt til gratis media fra internettet.

De fem arrestationer skete i de britiske byer Bolton, Bootle, Cheadle, Manchester og Rhyl.

 

Annonce