Forside * Featured

QLED: Her er de første priser på Samsungs OLED-konkurrent

-
Foto: recordere.dk

Samsung ser ud til at prissætte deres QLED TV med premium priser. Dog billigere end konkurrentens OLED TV.

Modsat OLED, der er en teknologi hvor de enkelte pixels lyser op selv, så er Samsung QLED istedet LCD TV med LED bagbelysning og Quantum Dot teknologi.

I forhold til “almindelige” LCD TV (LED TV) der byder Samsung QLED ind med en god betragtningsvinkel. Disse TV kan ses fra siden uden synlig degradering af billedkvalitet. De er mere lysstærke end OLED, hvilket er brugbart overfor visning af HDR (High Dynamic Range) hvor der kommer mere “knald” på scener med højlys.

Annonce:

Og så kan de masseproduceres – nu og her. Samsung kan spytte mange flere QLED TV ud fra fabrikkerne end OLED-fabrikanternes hedeste drømme.

Se også: Samsung: QLED er bedre end OLED

 

Foto: recordere.dk

Bedre farver og tilslutninger

QLED kan gengive flere farver, op til 99% af farverummet DCI-P3, og Samsungs Quantum Dot skærmteknologi giver bedre sortgengivelse end “almindelige” LCD TV.

Selve tilslutningsboksen (One Connect) er separat fra TV’et. Det betyder at der til TV’et kun går en strømledning og en ledning til boksen. Til boksen er det en tynd lysleder, der giver mulighed for lang afstand imellem TV og ‘One Connect’-boks hvis det ønskes. 50 meter skulle ikke være noget problem her.

På videoen herunder, som vi optog på CES-udstillingen tilbage i januar, der fortæller Michael Zoeller, europæisk chef for Samsung TV og displays, om hvad QLED gør for tv-oplevelsen.

 

 

Q7, Q8 og Q9

Selvom QLED kan masseproduceres så betyder det dog ikke super lave priser, ihvertfald ikke her ved premieren til foråret. Det er premium TV, og det afspejler sig i de priser som sitet UHD4K.fi har fået fingre i, gengivet af FlatpanelsDK.

Der kommer 3 serier af QLED. En 7-serie, en 8-serie og en 9-serie. De kaldes Q7, Q8 og Q9.

Den billigste 55″ Q7 ser ud til at lande prismæssigt lige under de 20.000 kroner.

Selvom det er en høj pris for et 55″ LED TV, vil det dog være en del billigere end LGs entry-model OLED for 2017. Her ventes en 55″ LG B7 OLED at starte på en pris over de 30.000 kroner ved premieren.

 

Bedre betragtningsvinkel på QLED. Foto: recordere.dk

 

QLED priser

De europæiske priser på Samsung QLED ventes at blive:

  • 55″ Q7 flad €2.599, omregnet ca. kr. 19.500,-
  • 55″ Q7 buet €2.799, omregnet ca. kr. 21.000,-
  • 65″ Q7 flad €3.599, omregnet ca. kr. 27.000,-
  • 65″ Q7 buet €3.799, omregnet ca. kr. 28.500,-
  • 55″ Q8 buet €3.299, omregnet ca. kr. 24.750,-
  • 65″ Q8 buet €4.299, omregnet ca. kr. 32.250,-
  • 65″ Q9 flad: €5 599, omregnet ca. kr. 42.000,-

Priserne er ikke bekræftet af Samsung Danmark, og de bringes med forbehold for justeringer inden premieren.

Se også: Samsung: QLED er bedre end OLED

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.