Forside Nyheder

Boxer: Reguleringen af medie-markedet må rulles tilbage

-

Boxer: Medie-markedet har brug for mindre regulering


Kulturminister Mette Bock (LA) har efter aftale med medieordførerkredsen nedsat en række udvalg, som senest til efteråret skal fremlægge deres analyser af konkurrencesituationen på mediemarkedet og komme med forslag til modeller for fremtidig finansiering af dansk indhold på film, tv, radio og net. Udvalgsarbejderne vil også danne grundlag for et nyt medieforlig, som skal være gældende fra udgangen af 2018.

BFE (Branchen Forbruger-Elektronik) har inviteret en række repræsentanter for medier og brancher til at give deres bud på de udfordringer som mediemarkedet står over for, og hvor der i særlig grad er behov for, at politikerne gennemfører reformer.

 

Udsendt af BFE. Bringes uredigeret i sin helhed.

Her er det Boxers administrerende direktør Ulf Lund, som mener, at det væsentligste mål må være at styrke især de private medievirksomheders og indholdsproducenters evne til at tjene deres egne penge:

 

Q: Hvad ser du som de største udfordringer på mediemarkedet i dag?

A: “Situationen er velbeskrevet: Det danske indhold er under pres, fordi danskerne i stigende grad bruger deres tid og penge hos de globale tech-giganter med Google, Apple, Amazon og Netflix i spidsen. Samtidig er det blandt de danske aktører i stigende grad ‘winner takes all’, hvor det kun er markedslederne, der klarer sig godt. Det går ud over den mangfoldighed, som vi altid hylder så højt i det kultur- og mediepolitiske.”

 

Q: Er der behov for, at mediemarkedet er underlagt offentlig regulering, eller mener du, at det helt bør overlades til de fri markedskræfter?

A: “Markedet kan ikke klare opgaven alene. Dertil er Danmark for lille og produktion af kvalitets-tv for dyrt. Samtidig har vi som samfund – måske mere end nogensinde – brug for et stærkt udbud af public service indhold, som ikke kan finansieres på markedsvilkår. Globalisering, fragmentering, Trumpisme og fake news er virkelig vand på møllen for hele public service tankegangen. Så Trump er måske i virkeligheden den bedste gave, de seriøse danske medier med DR i spidsen kunne ønske sig.”

 

Q: Hvilke områder på mediemarkedet har særligt behov for mere eller mindre offentlig regulering i forhold til at skabe bedre finansiering af dansk indhold?

A: “Jeg tror, man kan hjælpe de private medier ved at rulle en del regulering tilbage, fx på reklameområdet. Det nytter ikke noget, at vi holder den moralsk-etiske fane ekstra højt i Danmark, hvis det bare betyder, at vi flytter penge og arbejdspladser ud af landet og i øvrigt giver de udenlandske spillere en kæmpe udebanefordel. De store private tv-stationer rejste jo til England for mange år siden, men jeg synes, vi skal prøve at lokke dem hjem igen.”

 

Q: Hvad er dine forventninger til de udvalgsarbejder, der nu er sat i gang?

A: “De letteste svar handler om en omfordeling af de statslige støttekroner, mens der indtil videre har været få reelle bud på, hvordan vi kan gøre kagen større. Hvis vi bare forlænger verden med brædder, kommer vi simpelthen ikke langt nok. Jeg gav det selv et skud i Politiken i lørdags, hvor jeg foreslog, at Danmark målrettet forsøger at overtage rollen som Europas tv-hub fra London efter Brexit. De forskellige udvalg bør også komme op i helikopteren og være klar til at slagte nogle hellige køer.”

 

Q: I hvilket omfang er der behov for, at staten med direkte økonomisk tilskud bidrager til at finansiere produktionen af dansk indhold?

A: “Personligt mener jeg, at mine licenskroner er givet godt ud, men jeg er heller ikke blind for, at en større del af opgaven sagtens kan løftes af andre end DR. En mulig model kunne være at udvide public service puljen (evt. omdøbt til puljen for dansk indhold) med et par hundrede millioner kroner årligt og så gøre det muligt for alle tv-producenter at søge om støtte på lige vilkår. Det vil styrke mangfoldigheden at lade andre komme til truget, når det ikke er den største hest i stalden, som automatisk spiser det hele.”

 

Q: Medieproduktionen herhjemme bygger ifølge Slots- og Kulturstyrelsen på fire indtægtsområder: Reklamer/annoncering, licens, statsstøtte/0-moms og distribution/abonnement. Inden for hvilke af de fire områder er det vigtigst at få gennemført ændringer?

A: “Hvorfor ikke arbejde på alle fire fronter: Lad os få liberaliseret reklamereglerne, fremtidssikret licens-systemet, udvidet 0-momsen til digitale medier og moderniseret reglerne om retransmissionsafgift, så de amerikanske free riders kommer til at betale på lige fod med de danske. De danske aktører kan så til gengæld passende få nedsat deres betaling for digitale rettigheder, så vi tilskynder til endnu mere innovation på det område.

Men opsummeret synes jeg, at det væsentligste må være at styrke især de private medievirksomheders og indholdsproducenters evne til at tjene deres egne penge, først og fremmest ved at ophæve regulatoriske konkurrenceforvridninger, der i dag sætter dansk indhold væsentligt på bagkant af udenlandsk indhold. Hvis de private klarer sig godt, bliver DR også en langt mindre sten i skoen, og det vil givetvis være sundt for debatten.”

 

Q: Hvad bør politikerne prioritere højst i et kommende medieforlig?

A: “Se ovenfor. Men hellere i dag end i går.”

 

Politiken bragte lørdag 22. april et debatindlæg af Ulf Lund. Her argumenterede han for et grundigt eftersyn af den danske regulering af især reklamer med det sigte at styrke de danske tv-indholdsproducenters rammevilkår og etablere nye finansieringskilder efter britisk forbillede. Optimalt set kunne man endda kalkere den britiske lovgivning og måske skabe en international tv-hub i Danmark, hvis de mange hundrede europæiske tv-stationer, der i dag sender fra London, forlader Storbritannien efter et Brexit, mener Ulf Lund.

 

 

Denne artikel er en del af serien: BFE

Annonce