Forside Produkter Mobil

Hov, hvorfor flytter Samsung Galaxy S8’s home knap sig?

-
Samsung Galaxy S8+. Foto: recordere.dk

Det hollandske site GalaxyClub har i en række billeder vist, at Samsung Galaxy S8’s homeknap flytter sig flere gange over en dag. Men der er en god forklaring!

Brugere på det hollandske site GalaxyClub, har i en artikel vist at den indbyggede homeknap på skærmen flytter sig flere gange over en dag, og det har fået spekulationerne i gang. Men årsagen er nu klar nok

På samsung Galaxy S8 og S8+, har Samsung nemlig fjernet den fysiske homeknap, og erstattet den med en virtuel knap på skærmen. Det betyder at homeknappen er det samme sted på skærmen, og derfor ville ejere af Galaxy S8 være i risiko for at få burn-in på skærmen, hvis home knappen blev det samme sted på skærmen hele tiden.

Hollandske Samsung bekræfter via Twitter, at man for at beskytte OLED skærmen mod burn-in, løbende flytter knappen nogle pixels løbende, for at knap symbolet ikke brænder sig fast i skærmen.

Læs også vores store test af Samsung Galaxy S8+

Selvom mange ikke opfatter burn-in som et problem længere, så er der stadig mulighed for burn-in på de OLED-displays som bruges til telefoner og smart-ure, og derfor har samsung sørget for man flytter knappen nænsomt, så det ikke bemærkes for den enkelte bruger, men samtidigt beskytter skærmen mod burn-in.

På galleriet ovenfor, kan man se hvordan home knappen flytter sig minimalt. Det er i øvrigt en teknik som man kender fra både PLASMA og OLED TV, hvor TV fabrikanter i mange år har gjort det samme  for hele billedet, for at f.eks. modvirke at kanal logoer brænder sig fast på skærmen med svingende held.

Annonce