Forside Detail

Black Friday: 300.000 kunder på Elgiganten.dk inden kl. 8

-
Foto: Elgiganten

Elgiganten: Vi havde 300.000 kunden inden kl. 8 på sorte fredag.

“Virkeligheden overgår fantasien”, lyder det fra adm. direktør i Elgiganten, Peder Stedal, når han ser på den kundetilstrømning som kæden har haft denne Black Friday.

Hvor konkurrenten Power i perioder havde svært ved at holde til presset fra de mange onlinekunder der ville tjekke tilbudene ud, så havde Elgiganten denne gang forberedt sig på det store rykind.

Men over 300.000 kunder nåede ind i nat og her til morgen, og det er historisk højt.

“Mere end 300.000 danskere havde allerede inden kl. 8 besøgt os på elgiganten.dk. Det har været helt vildt. Vi forventede, at der ville blive travlt og at mange kunder ville kigge forbi, men det her slår alt hvad jeg har prøvet før”, fortæller Peder Stedal.

Kort efter midnat endte, da udsalget blev skudt igang, endte mange dog i “venteværelset”.

“Vi har forberedt os i månedsvis, tredoblet serverkapaciteten og testet på livet løs, men sommetider så overgår virkeligheden fantasien. Vi havde mange, mange tusinde kunder, der gerne ville ind og købe på samme tid, og det skabte kø ved kassen”, slutter Peder Stedal.

Fra midnat frem til kl. 10 var der solgt 2.000 fladskærms tv, 4.000 smartphones ligesom rabatten på Sonos har været populær.

 

Denne artikel er en del af serien: Black Friday 2017

Annonce