Forside Nyheder

OnePlus 5T-ansigtsgenkendelse lander på 5’eren

-

Du behøver ikke opgradere din OnePlus 5 for at få en af 5T’erens bedste features.

Som du kan læse i vores anmeldelse af telefonen, så har OnePlus 5T mulighed for at bruge ansigtsgenkendelse til at låse telefonen op med.

Det fungerer ikke i mørke og er ikke lige så sikker som iPhone X’ Face ID, men til gengæld har du stadig en fingeraftrykslæser til at supplere med, når det skal gå hurtigt, eller når telefonen er i landskabstilstand (hvor selv iPhone X må give op).

Men hvis du købte en OnePlus 5 tidligere på året og føler dig en anelse snydt, så kan du nu trække vejret roligt.

Medstifteren af OnePlus, Carl Pei, tweetede henover julen, at 5T’erens ansigtsgenkendelse er på vej til 5’eren ”på grund af stor efterspørgsel. Tak for feedback’en og glædelig jul”.

Hvornår funktionen præcis dukker op på OnePlus 5, ved vi ikke endnu.

 

Annonce