Forside * Tests

TEST: VIFA Reykjavik, vellydende bluetooth-højttaler

-
VIFA Reykjavik højttaler (foto: recordere.dk)

Vi har testet VIFA’s nye trådløse minihøjttaler, som kommer med bluetooth og rigtigt god lyd i en pæn indpakning.

På IFA 2017 mødte vi VIFA, der var ved at være klar med en lille ny højttaler, der traditionen tro holder fast i skandinaviske navne. Denne gang hedder højttaleren VIFA Reykjavik.

VIFA Reykjavik er en bluetoothhøjttaler der minder meget om BeoPlay A1 i størelse, og med indbygget batteri, kan du tage den med på farten. Du kan også vælge at sætte to højttalere op i stereo-par.

Annonce:

 

 

Udpakning og tilslutning

VIFA Reykjavik kommer i en flot kasse, der udover højttaleren indeholder et USB-C kabel til opladning og en rejsepose i gråt stof.

Modellen vi testede var i farven Lavastone Black, der er i sort aluminum, men Reykjavik findes også i en grå de kalder Sandstone Grey, der er lavet i stofdesign.

Højttaleren måler 65 mm i højden og har en diameter på 139 mm. Den vejer 600 gr., og designet er samlekvaliteten er robust, hvor toppen er dækket af sort anodiseret aluminium cover, og bunden er lavet af dobbelt støbt TPE, bestående af hård glasfiberforstærker PC inderskal og blød gummi/silicone yderskal med integrerede trykknapper.

På siden finder man en MODE knap med en diodering, der bruges til at tænde og slukke og slå bluetooth parring til. Desuden er der to lydstyrkeknapper, en play/pause og en telefon knap. Du kan nemlig også bruge VIFA Reykjavik til konferencekald og trådløs telefoni.

 

 

På “toppen” af siden er der en læderstrop, og under den finder man et USB-C stik til opladning og afspilning, og et mini-jack stik til at spille ved direkte opkobling til en musikenhed. Ved siden af USB-C stikket er en lille diode, der viser opladning, og hvis batteriet kommer under 5% lyser den rødt.

På undersiden af højttaleren er der en lille diskret knap, der bruges hvis man vil køre to VIFA Reykjavik højttalere i stereomode.

Tilslutningen via bluetooth fungerer ved at man holder MODE knappen inde indtil dioderingen blinker blåt, og så er det bare at parre sin smartphone, tablet eller hvad man nu vil spille fra. Det fungerer fejlfrit, og er hurtigt sat op.

Inden i enheden finder man udover højttalere også et Lithium batteri på 2600mAh, så man kan rende rundt i naturen i op til 12 timer uden at have oplader med. Vores test kørte over to dage, i 8-9 timer, og vi havde stadig ikke set den røde diode lyse, så det er fint.

 

Hvordan lyder den ?

Jeg er dybt imponeret over bredden og dybden i den lille højttaler. Inde i enheden finder man 2 X 19 mm Vifa drive tweetere og en 70 mm Vifa woofer, og med 360 graders sweetspot, er det ligemeget hvor du sidder i forhold til højttaleren. Det effektive frekvensområde er angivet er 62 Hz – 20 kHz @ +/- 3 dB.

Bassen er dyb og god, uanset om du lægger højttaleren på en dyne eller på et bord, og diskant og mellemtone lyder godt uanset næsten hvad man spiller.

Jeg spillede både Marie Key “Tænker du vi danser”, hvor Marie’s bløde stemme kom fint frem uanset hvor højt eller lavt jeg spillede. Spillede Andreas Vollenweider “Bella Donna Live”, og harpe og bas lyd så krystalklart at man ikke tror man sidder med en så lille højttaler.

Sade’s “Soldier of love” fik også lov til at spille højt, og det er imponerende hvor højt den lille højttaler kan spille uden at forvrænge. Fra Saga’s “In Transit” album spillede vi bl.a. “Humble Stance”, og der var diskanten måske lidt for skarp.

Selv ved maksimal lydstyrke var der ingen overstyring, så en rigtig god lydoplevelse.

Som tidligere skrevet, kan man sætte to VIFA Reykjavik op i stereo-par, men vi havde kun fået en højttaler til test, så det er ikke en funktionalitet vi kan skrive om.

Du kan også bruge VIFA Reykjavik som konference højttaler via bluetooth og USB-C, også det fungerer rigtigt godt. Den har indbygget støj/ekko dæmpning, så lyden går klart igennem. Men Siri er Reykjavik ikke glad for. Det lyder meget som dåselyd.

 

 

Konklusion

VIFA Reykjavik er en af de allerbedste minihøjttalere vi har testet. Lyden er god i forhold til højttalerens størrelse, designet er i top, og hvad kan man så forlange mere af en trådløs højttaler.

Prisen på 1.499 kr. skræmmer ikke, hvis man f.eks. sammenligner den med BeoPlay A1, der koster tættere på de 2.000 kr.

Eneste lille ting der irriterer, er at jeg syntes man skal trykke forholdsmæssigt hårdt på knapperne på siden for at få dem til at reagere.

 

Pris og tilgængelighed

VIFA Reykjavik koster vejledende kr. 1.499,- (tjek dagspris)

Er allerede til salg i butikker og online.

 

Tekniske specifikationer

Forbindelse

  • Bluetooth
  • AUX 3.5 mm mini‐jack
  • USB-C

Mål

  • højde 65 mm / Diameter 139 mm
  • Vægt: 0,6 kg.

Drive Units

  • Tweeter:
    • 2 X 19 mm Vifa drive units with coated fabric dome and neodymium magnet
  • Woofer:
    • 70 mm Vifa drive unit with aluminum cone and neodymium magnet

Tekniske funktioner

  • Bluetooth® Wireless Technology
  • AUX 3.5 mm mini jack
  • USB playback
  • Lithium Ion battery
    • 2600 mAh
    • Batteritid: 12 timer (målt ved akustisk output 60dBspl@1m med vægtet støjsignal IEC60268-1)
  • DSP crossover, optimized for low distortion and high precision
  • 3 channel digital amplifier
  • LINK two speakers
  • Speaker phone
    (Incl. noise/echo cancelling)

 

VIFA Reykjavik

1.499 Kr.
8

Ydelse (lyd) (udfra størrelse)

9.0/10

Design

9.0/10

Batteritid

7.5/10

Trådløse features

7.5/10

Brugervenlighed

7.5/10

Pris

7.5/10

Plus

  • Rigtig god lyd
  • Flot dansk design
  • Pris

Minus

  • knapper skal trykkes hårdt
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.