Forside * Featured

Politichef: Selvstyrende Uber-bil var formentlig ikke skyld i trafikdrab (nu med video)

-

Vi ved nu lidt mere om det første uheld med en selvstyrende bil, der har kostet et menneskeliv.

Som vi skrev igår kørte en selvstyrende Uber-bil en kvinde ihjel i byen Tempe i Arizona, en af de større byer, hvor Uber tester de autonome køretøjer.

Annonce:

Ifølge politichefen i byen, Sylvia Moir, var det dog ”et uheld, der næppe kunne være undgået – heller ikke, hvis et menneske havde styret bilen”. Det konkluderer politichefen efter at have inspiceret video fra bilens indbyggede instrumentbræt-kamera.

Kvinden trådte angiveligt ud på kørebanen lige foran bilen på en vejstrækning, der ikke var lyst særligt godt op af gadelygter. Som politichefen udtrykker det, så kom hun ”ud af mørket og direkte ind på kørebanen”

Sikkerhedschaufføren, der var bag rattet under uheldet er nu blevet identificeret som Rafaela Vasquez, der ifølge politichefen, ”først blev advaret om kollisionen, da den skete”. Vasquez selv siger, at det hele skete ”som et lyn fra en klar himmel”.

Uber har midlertidigt standset deres testkørsler. Det har Toyota i øvrigt også gjort, ifølge en udmelding fra firmaet.

 

Opdatering

Politiet har frigivet en video af kørslen op til ulykken.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.