Forside Nyheder

HoloLens skal bruges under hjerteoperationer på børn

-

Augmented og Mixed Reality er ikke bare til sjov og ballade og Pokémon Go.

Idéen om at kunne se informationer ”projiceret” direkte på virkeligheden gennem briller har hele tiden været en del af motivationen bag de to relaterede teknologier, og ikke mindst, når det gælder Microsofts HoloLens.

Det kommer der nu et meget konkret eksempel på fra England.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I Liverpool ligger børnehospitalet Alder Hey Hospital, hvor de forsøger at være så langt fremme på beatet som overhovedet muligt. De vil nu inkorporere HoloLens og Mixed Reality i operationsstuerne sammen med et andet Microsoft-produkt, touchskærmen Surface Hub.

Lægerne vil blandt andet bruge HoloLens til at foretage hjerteoperationer, selv på børn. Idéen er at bruge scanninger af hjertet, f.eks. foretaget med ultralyd, og vise dem inde i brillen, mens der opereres på hjertet. På den måde kan kirurgen se, hvordan hjertet ser ud bagpå, selv, når han starter operationen foran på patienten.

Alder Hey-hospitalet er blandt de første, der tager HoloLens i brug i operationsstuerne. Indtil nu har muligheden for at bruge HoloLens i medicinsk sammenhæng primært været under forberedelse, f.eks. har firmaet Scopis ifølge Engadget lavet en designplatform til HoloLens, der kan bruges til rygradsoperationer.

Du kan læse mere og se en video her.

Annonce