Forside Baggrund

BBC gav en demo på streaming tv “uden” delay

-
DASH: Dynamic Adaptive Streaming over HTTP (internettet)

På en stor broadcast-udstilling har BBC netop fremvist teknologi til at streame live tv næsten uden forsinkelse.

Britiske BBC er, sammen med NHK i Japan, helt fremme i udviklingen af tv-mediet. De har egen udviklingsafdeling der forsker i nye tiltag indenfor tv- og radioteknik.

På den store IBC-udstilling i Amsterdam (International Broadcasting Convention) har BBC netop fremvist en ny streamingmetode for tv-branchen.

Når live tv streames over nettet i dag er det typisk med forsinkelser på 30 sekunder eller mere, og det giver udfordringer i gameshows, ved sport og andre tv-udsendelser hvor samtidighed er ønsket.

Et eksempel der ofte er fremme er når der er fodbold i fjernsynet, og man hører naboerne juble til live tv over antenne, kabel eller satellit 30 sekunder før man selv ser målet over streaming tv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

 

BBC demonstrerede teknologien

BBC Research & Development havde på forhånd annonceret at de ville vise teknologien frem, og vi skrev da også om det i sidste uge (link). Men nu har de demonstreret teknologien.

Den nye streamingteknologi er både hurtig om at starte op og uden de forsinkelser der kendes i dag. Eller rettere, der er altid forsinkelser på digitalt tv, men her holdt meget lav.

BBC R&D viste 2 tv-transmissioner side om side. Den ene med BBC News modtaget via satellit og den anden med samme kanal streamet. I dette eksempel kom det streamede tv-signal før signalet over satellit. Med andre ord, en forsinkelse der er lavere end den over satellit.

BBC forklarer at det er MPEG DASH (dynamisk adaptiv streaming over internet) der i kombination med MPEG CMAF (segmenteret media) kan løse udfordringen med at streame tv-signaler uden nogen nævneværdig forsinkelse.

Ved den teknologi der hakkes tv-signalerne op i mange små bidder, så modtageren kan begynde at vise indholdet næsten med det samme, fremfor at vente på en hel blok er overført først (som det er i dag).

Der var tale om en teknologifremvisning her. Sådan en slags ‘proff of concept’. Der vil gå nogle år endnu, inden vi ser det anvendt til tv-transmissioner på forbrugersiden. BBC venter selve broadcast-udstyret klar, det der skal bruges til at lave og udsende denne type tv-signaler, indenfor en cirka 3 års tid.

 

Annonce