Forside * Nyheder

Canal Digitals tv-boks får Netflix i 4K HDR

-

Canal Digital bekræfter nu at Netflix også er på vej til deres danske kunder og det i 4K HDR kvalitet.

Som vi skrev forleden så er Netflix på vej ind i tv-boksene fra Canal Digital. Den seneste model tv-boks som er en del af deres OnePlace univers.

Annonce:

Den tv-boks bygger på Android TV og med tilføjelsen bliver Netflix indhold tilgængeligt for Canal Digital kunder, ved siden af Canal Digitals eget indhold og Googles indhold.

“Vi er begejstrede for at samarbejde med Canal Digital og give deres kunder en flydende adgang til deres foretrukne Netflix shows, film, dokumentarer, stand-up-, børneprogrammer med mere”, fortæller Rene Rummel-Mergeryan, Director of Business Development for Netflix EMEA, og han fortsætter:

”Da 4K og HDR understøttes fuldt ud via Canal Digital, betyder det, at vores prisbelønnede indhold kan nydes i den bedste billedkvalitet”.

 

 

Canal Digital OnePlace

 

Øvrige forbedringer

Samtidig med at Netflix lanceres, foretager Canal Digital også en betydelig opgradering af TV-oplevelsen med blandt andet forbedret søgning på tværs af Canal Digitals TV-platform.

Udover Netflix, så understøtter Googles tjenester også 4K HDR igennem Canal Digital OnePlace.

Opdateringerne påbegyndes i denne uge.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.