Forside * Nyheder

TV 2 Play har rundet 450.000 abonnenter

-

På et år er streamingtjenesten vokset med 100.000 abonnenter til nu 450.000

For et år siden fortalte TV 2 at streamingtjenesten TV 2 Play havde rundet 350.000 abonnenter.

Annonce:

Her et år senere fortæller de at tjenesten nu er oppe på 450.000. Det fortæller TV 2 i en pressemeddelse som MediaWatch bringer uddrag af.

Da en gennemsnitlig husstand består af 2,2 personer, så svarer det til at 1.000.000 danskere nu har adgang til at streame TV 2-programmerne.

“Hele virksomheden har fokus på TV 2 Play – uanset om det handler om indholdsproduktion, digital og teknisk udvikling eller om kommerciel produktudvikling. Play er vækstmotoren på TV 2, både i forhold til abonnementsforretningen og reklameforretningen, hvor vi har store forventninger”, fortæller TV 2s kommercielle direktør, Flemming Rasmussen, i meddelelsen.

Tjenesten kan både fås reklamebetalt og i en udgave fri for reklamer. For den reklamebetalte del der har TV 2 store forventninger til personlige reklamer der er målrettet brugerne ud fra ting såsom alder, bopæl o.lign.

“Addressable tv på TV 2 Play skal være med til at sikre, at den digitale forretning i 2021 udgør over 25 pct. af TV 2’s samlede koncernomsætning”, slutter Flemming Rasmussen i meddelelsen.

Flere abonnenter er på vej. Efter at dele af Boxers kunder fik adgang til TV 2 Play per 1. oktober så får dele af Stofas kunder adgang til tjenesten per 1. januar. Samlet set er det med til at løfte abonnementstallet med 150.000.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.