Forside * Featured

Apple har søgt patent på foldbar iPhone

-
3D rendering lavet ud fra patentansøgningen. Grafik: LetsGoDigital

Patentansøgning viser at Apple også interesserer sig for en foldbar iPhone.

Så fik Samsung annonceret deres foldbare smartphone med Galaxy Fold, og i den kommende tid ventes andre mobilproducenter at melde sig på banen med deres udgaver.

Allerede på udstillingen Mobile World Congress (MWC) i næste uge ventes nye foldbare telefoner vist frem. Det er producenter som Huawei, LG, Oppo, Motorola og Xiaomi der arbejder på hver deres udgaver.

Annonce:

Det stiller jo naturligt spørgsmålet, hvad gør Apple? Svaret er at de vil også være med. Det viser en patentansøgning der nu er dukket op i USPTO-databasen.

En patentansøgning der er fra 12. oktober 2018, og dermed indgivet før Samsung første gang viste deres foldbare frem i forbindelse med deres udviklerkonference d. 8. november 2018.

 

3D rendering lavet ud fra patentansøgningen. Grafik: LetsGoDigital

 

Ikke en tablet

Apples patentansøgning viser dog ikke en iPhone der folder ud til en lille iPad. Derimod er det en smartphone der åbner som en musling, en moderne udgave af en klap-telefon.

Apple er ikke ene om at gå efter den model. Motorola ventes at være klar med en ny Razr, der kan klappe ud til en større telefon.

Der er ingen rygter fremme endnu, om hvor langt Apple er i udviklingen af en foldbar iPhone. Men måske vi bliver klogere i forbindelse med Apples udviklerkonference WWDC til juni.

 

3D rendering lavet ud fra patentansøgningen. Grafik: LetsGoDigital
3D rendering lavet ud fra patentansøgningen. Grafik: LetsGoDigital
3D rendering lavet ud fra patentansøgningen. Grafik: LetsGoDigital

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.