Forside * Fokus

Her er Galaxy Fold: Den nye foldbare smartphone fra Samsung

-

Samsung har her til aften præsenteret Galaxy Fold. En ny kategori på mobilmarkedet, med en foldbar telefon og tablet.

Telefonen benytter som første enhed i verden Samsungs AMOLED Infinity Flex Display, som kan foldes ud til en 7,3″ skærm, med stereolyd fra AKG.

Annonce:

Foldet sammen er der en anden skærm på fronten. Den har en heftig indmad, og kan multitaske med video, gaming mv. og så er kameraet alsidigt.

 

 

Galaxy Fold har en 7,3″ skærm udfoldet

 

Et nyt kapitel til historiebøgerne over smartphones

“Samsung skriver i dag det næste kapitel i historiebøgerne om mobilinnovation, ved helt at ændre hvad der er muligt for en smartphone. Galaxy Fold er en helt ny kategori, der med vores Infinity Flex Display åbner op for helt nye muligheder”, fortæller Claus Holm, Samsungs Director IM & Country Manager for Danmark.

 

 

En smartphone. En tablet. Foldet til én enhed

Med Galaxy Fold får man en helt ny mobiloplevelse, der er meget anderledes end en klassisk smartphone.

Brugere kan nu nyde det bedste fra to verdener – en kompakt enhed, som også kan foldes ud og omdannes til Samsungs største smartphone-skærm nogensinde.

  • Nye materialer i skærmen: Den indvendige skærm kan foldes. At folde er en mere intuitiv bevægelse og en vanskeligere teknologi at producere. Skærmen benytter en ny polymer (plastmatriale) der er omkring halvt så tynd som på en almindelig smartphone skærm. Det nye materiale gør ifølge Samsung Galaxy Fold både fleksibel og holdbar.
  • Ny hængselsteknologi: Galaxy Fold åbnes som en bog, og når den lukkes høres et >>klik<<. Det har Samsungs ingeniører opnået ved at udvikle et særligt hængsel med flere sammenkoblede tandhjul. Elementer der er skjult inde i chassiet.
  • Nye designelementer: Alle visuelle dele er omhyggeligt blevet gennemgået – fra skærmen til omslaget samt alle de elementer, du kan se og røre ved. Fingeraftryksscanneren i displayet er placeret, hvor du normalt hviler tommelfingeren for nemt at låse op for enheden. De to batterier og andre komponenter er jævnt fordelt i enheden for at skabe balance i hånden.

Telefonen kommer i farverne Space Silver, Cosmos Black, Martian Green og Astro Blue, og hængslet med det indgraverede Samsung logo supplerer det elegante design.

 

Fire farver til Galaxy Fold

 

En helt ny oplevelse

Samsung har samarbejdet med Google og Androids community-udviklere for at sikre, at brugernes favorit apps og tjenester – som Facebook, WhatsApp og YouTube – er tilgængelige på brugergrænsefladen til Galaxy Fold.

Der introduceres også nye betjeningsmuligheder:

Multi-Active Window: Åben op til tre aktive apps på samme tid, uanset om du arbejder eller spiller. Forbereder du et filmmaraton? Rul gennem de nyeste film og serier, læs de seneste anmeldelser og inviter venner til at deltage i din maraton ved hjælp af træk-og-slip-trailere i en tekstbesked. Alt på en skærm.
App-kontinuitet: Smidige overgange mellem den ydre skærm og hovedskærmen. Når Galaxy Fold åbnes og lukkes, vises programmer automatisk på skærmen, som du skifter til. Med en enkelt hånd kan du holde øje med Instagram, nyhedsflowet, tjekke noter og dine venners stories. Når du vil tage et billede, redigere dine billeder med avancerede funktioner eller ringe til nogen: åben skærmen for at få et større billede uden afbrydelser.

Derudover introduceres en ny type multitasking, hvor man har mulighed for at bruge andre apps, mens man har et videoopkald.

 

 

Kraftig ydeevne og kamera med 6 linser

Galaxy Fold med den seneste generationsprocesser og 12 GB RAM, og det giver ifølge Samsung en pc-lignende ydeevne.

Der er et dual-batterisystem hvor telefonen kan oplade sig selv og en anden enhed på samme tid via trådløs batteristyring.

Kameraet i sådan en telefon er et kapitel for sig. Der er ikke færre end seks linser: Tre bag, to på indersiden og en på forsiden – for at telefonen kan tage billeder front og bag, uanset om den er foldet sammen eller foldet ud.

 

Netflix på Galaxy Fold
3-deling af skærmen med 3 apps kørende side om side på Galaxy Fold

 

Galleri

 
 

Pris og tilgængelighed

Samsung Galaxy Fold kommer på markedet fra 26. april 2019.

Prisen bliver ca. $2000. Et bud på en dansk pris er kr. 17-18.000.

 

PR Video

 

Specifikationer

Galaxy Fold
SkærmHovedskærm: 7.3” QXGA+ Dynamic AMOLED (4.2:3)
Cover skærm: 4.6” HD+ Super AMOLED (21:9)
* Skærmen måles diagonalt som et komplet rektangel uden hensyntagen til afrundede hjørner.
KameraCover 10MP (2PD), F2.2
Bag Ultra-Wide: 16MP, F2.2
Wide: 12MP (2PD), F1.5/F2.4, OIS
Tele: 12MP, F2.4, OIS
Front Wide: 10MP (2PD) F2.2
RGB depth: 8MP, F1.9
Processor7nm 64-bit Octa-core processor
Hukommelse12GB RAM(LPDDR4x), 512GB (UFS3.0)
*Enhedens hukommelse er mindre end den totale hukommelse som følge af operativsystem og softwareopbevaring. Den faktiske hukommelse kan variere afhængigt af operatøren og kan ændre sig med softwareopdateringer.
*Intet MicroSD slot
Batteri4,380mAh (typisk)*
Fast Charging fungerer både for trådløs opladning og med lader.
Opladning med kabel er kompatibel med QC2.0 og AFC
Trådløs ladning er kompatibel med WPC og PMA
*4.380mAh (typisk) refererer til den normale værdi af batterikapaciteten, der er blevet testet i tredjeparts laboratorietest. Den typiske værdi er det anslåede gennemsnit baseret på batterikapacitetens afvigelser i testene. Minimumskapaciteten er 4.275 mAh. Den faktiske batterilevetid kan variere afhængigt af netværksmiljøet, brugsmønstre og andre faktorer.
OSAndroid 9.0 (Pie)

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.