Forside Baggrund

IKEAs Sonos-højttaler bliver billig

-
Prototype af en Symfonisk højttaler hængende over en PLAY:5. Foto: Tom Logde, Sonos, via The Verge

Der er dukket en dansk pris op på IKEA Symfonisk, deres kommende Sonos-højttaler.

Endnu er der ikke så mange detaljer tilgængelige for IKEA Symfonisk. De nye højttalere som Sonos har udviklet til IKEA.

Det ventes at højttalerne kan indgå i et Sonos musiksystem, men lige nu ved vi ikke om der bliver tale om en eller flere højttalere. Billedet ovenfor er et prototype som IKEA viste frem sidste år.

IKEA Symfonisk præsenteres ved en designudstilling i Milano d. 9. april og ventes i butikkerne til sommer.

 

Prototype af en Symfonisk højttaler hængende over en PLAY:5. Foto: Tom Logde, Sonos, via The Verge

 

799 kroner

Dette med en pris der bliver til at betale. IKEA har nemlig afsløret overfor deres medarbejdere i Danmark at prisen bliver kr. 799,-. Det skriver 9to5mac.

IKEA Danmark fejrer 50 års jubilæum og i den forbindelse får medarbejderne den nye Sonos-højttaler som gave. Her skriver IKEA at værdien er 799 kroner. Det tal formodes at være udsalgsprisen inkl. moms, altså værdien ‘på gaden’.

 

 

IKEAs jubilæumstilbud til medarbejderne

Det er IKEAs 50 års jubilæum i Danmark. Vi fejrer det med en gave til alle medarbejdere. Vores nye SYMFONISK wifi-højttaler, som er skabt i samarbejde med Sonos.

Højttaleren kan placeres vandret eller lodret eller hænge på væggen som en praktisk hylde. Højttaleren kan integreres med andre produkter fra Sonos.

Hvis du ikke allerede har modtaget en kupon, kan du få den fra din chef. Mellem 1. juli og 1. august 2019 vil du kunne indløse din kupon for at få din SYMFONISK wifi-højttaler i hvid eller sort.

Højttaleren har en værdi på 799, og kan ikke udveksles til andet produkt eller kontanter.

Kilde: IKEA opslag via 9to5mac

 

Annonce