Forside Detail

Power er blevet lønsom og sætter fart på nye butikker

-
Power Lyngby. Foto: Power

Efter driftoverskud i 2018 der er Power klar til at åbne 3-4 nye butikker i år.

Trods den store konkurrence inden for elektronik og hvidevarer der formåede elektronikkæden POWER at levere et driftsoverskud på 21,7 mio. kr. (EBITDA) i 2018.

Dermed er kæden – efter tre år præget af massive investeringer og etablering af 13 varehuse – nu for første gang lønsom.

“Vi har det seneste år konsolideret os og professionaliseret kædens butikker. Fokus har været på drift og medarbejderuddannelse, hvilket har gjort os i stand til at vende et driftsunderskud på -108 mio. i 2017 til 21,7 mio. kr. for 2018 – det er helt exceptionelt”, fortæller Jesper Boysen, adm. direktør i POWER, som fortsætter:

“POWERs samlede omsætning rundede 2 mia. kr., og årets resultat landede på -7,6 mio. kr. mod -138,3 mio. kr. i 2017. Det er bedre end forventet, og tilliden fra vores ejere er rigtig god, så nu er vi parate til at fortsætte vores ekspansion”.

 

3-4 nye butikker i 2019

POWER har tidligere meldt ud næste butik åbner i Køge inden sommer. Der planlægges nu med 3-4 nye butiksåbninger i resten af året.

“Vi er blevet dygtigere til at få kunderne ned i vores fysiske butikker. Her voksede omsætningen i 2018 med mere end 10 pct., så der er stadigvæk et stort marked for at skabe sund konkurrence og sikre danskerne billigere elektronik og hvidevarer i fysiske butikker. Derfor planlægger vi også de kommende fem år at åbne 10-12 nye butikker – heraf allerede 3-4 i år, så der bliver travlt”, slutter Jesper Boysen.

 

Annonce