Forside * Featured

Ferieklar: To smarte rejseadaptere fra Oneadaptr

-

Oneadaptr er klar med to nye rejseadaptere med indbygget USB opladere, der passer til stort set hele verden. Recordere.dk har testet de to nye adaptere.

Står du og skal langt ud i verden, så kender du det godt. Har du mon et kabel eller en adapter der passer til det bestemte land. Oneadaptr er klar med to rejseadaptere, der virker i over 150 lande i verden, og næsten med garanti i alle de lande danskerne rejser på ferie i.

De to nye adaptere hedder OneWorld Duo og OneWorld PD, og forskellen på de to er at den ene kommer med to USB stik, og den anden kommer med 3 USB og ét USB-C stik.

Annonce:

Fælles for dem begge er at de virker i over 150 lande, og de uden problemer kan bruges i både USA, UK, Australien og Europa. Fælles for dem begge er det også at de har en indbygget strømforsyning, der giver strøm til USB stik på undersiden af adapteren. De kan begge håndtere fra 100V – 240V strøm.

Begge modeller har også en overspændingssikring, der beskytter de enheder du må have tilsluttet adapteren. Den sidder smart på toppen, og den slår automatisk enheden fra hvis der er forkert spænding eller strøm-spikes på el-nettet.

Der er jo ikke så meget at teste, udover at sige at de virker fortrinligt til det de er designet til, nemlig folk på farten. Du får en adapter, der via en nogle skinner kan køre de stik ud du har brug for udfra hvor i verden du er. Oven i det så er det bare at smide sine USB kabler i, og så kan du oplade dine mobile enheder samtidigt.

 

Her er Oneadaptr OneWorld PD

OneWorld PD er den største af de to modeller, og kommer med hele tre almindelige USB stik, samt et USB-C QC 3.0 stik som kan bruges til hurtigere opladning. Det har ikke helt nok power til at holde liv i en MacBook Pro, men du kan sagtens oplade flere telefoner og tablets samtidigt, mens du samtidigt bruger adapteren til at køre andre enheder.

Den leverer 18W på USB-C porten, og det er fint, men ikke 80W som deres store Evri oplader som vi testede sidste forår leverer, men det er stadig fint for de fleste, og super praktisk at have indbygget i sin rejseadapter.

Oneadaptr OneWorld PD koster ca. 50 USD (ca 335 DKK + told/levering), og kan bestilles på Oneadaptr’s hjemmeside.

 

Her er Oneadaptr OneWorld Duo

Oneadaptr OneWorld Duo kommer med to USB stik, der leverer 5V 2.4a, som ikke giver lynhurtig opladning, men rigeligt til at lade en telefon op over natten.

I forhold til OneWorld PD sparer du ca. 65 kr., og det er nok ikke en besparelse vi ville anbefale, når du alligevel skal betale told. Men du kan bestille OneWorld Duo på Oneadaptr’s hjemmeside til ca. 40 USD (ca. 270 DKK + told/levering).

 

Husk told ved import fra Asien

Oneadaptr sender fra Hong Kong, og det betyder at bliver din postpakke taget af tolden skal du forvente et gebyr for at få pakken leveret.

Vi kan se at flere af deres produkter kommer på den engelske Amazon, så der kan der være afgifter at spare.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.