Forside Indhold og distribution Film

Danske Laserdisk brugere og elskere har fået deres egen forening

-
Laserdisc afspiller

Club Laser er en ny forening dedikeret til kultiveringen af det sagnomspundne, high end hjemmevideo disk-format; LaserDisc.

Det tolv tommer brede disk-format, som ligner en overvægtig CD, så første gang dagens lys i 1978 under navnet DiscoVision, og var teknisk stærkt overlegent sammenlignet med datidens to konkurrerende formater; VHS og Betamax.

Danmark har fået en forening der dyrker det historiske medie Laserdisc, der havde sin “storhedstid” i 80’erne og 90’erne. I Danmark var der en specialbutik Laserdisken, der lå i centrum af København, og hvor jeg selv købte mere end 100 forskellige laserdisks, som jeg desværre solgte for en slik.

Laserdisken som medie levede en undertrykt tilværelse, og havde det svært fordi mange sværgede til VHS båndet, frem til DVD’en ankom, og var i en periode faktisk DVD’en overlegen. Men Laserdisken fangede aldrig an, og døde i 2001.

Annonce:

Bedst kendt blandt cineaster som samleobjekter og datidens eneste professionelle og repræsentative hjemmevideo format med både fantastisk lyd og billede. LaserDisc var i stand til at præsentere film i deres oprindelige ubeskårede widescreen aspect ratio, helt uden brug af den kontroversielle pan & scan teknik.

Men prisen for denne overlegne AV oplevelse var for overvældende for den gængse forbruger og formatet forblev obskurt over det meste af verden frem til sin død i 2001. Tidens tand har heller ikke været nænsom ved LaserDisc som i disse tider er blevet en særlig truet disk-art. Dette skyldes et fænomen som efterhånden er blevet enhver fysisk filmsamlers værste mareridt; “Disc rot”. En degenererings process hvor diskenes indhold bogstaveligt talt rådner væk og forsvinder ud i den uendelige AV glemsel.

Club Laser ser det derfor som sin fornemste opgave at udbrede kendskabet til dette obskure og ganske forrygende format mens tid er, og i fællesskab med gamle og nye interesserede, nyde de mange fantastiske titler som LaserDisc har at byde på.

 

Kom til filmfremvisning hver onsdag, eller når det passer dig

Hver Onsdag byder Club Laser velkommen i hyggelige omgivelser og ser film sammen på stort lærred med 5.1 Surround Sound i H15 Studios spritnye Pop-up Kino.

Alle medlemmer som har tid og lyst kan komme og være med hver onsdag kl 21:15. (Med undtagelse af helligdage). Snacks og tematiske forfriskninger vil kunne købes i baren.

Det hele foregår i Kødbyen på adressen: Halmtorvet 15, 1700 København V.

Årskontingent koster kun 249,- kroner
Én dags kontingent koster 49,- kroner

Du kan læse meget mere om Club Laser her.

Annonce: