Forside * Featured

Kontant tager Power med fingrene i kagedåsen.

-
Jazz-band og kø uden for POWERs nye butik i Esbjerg. Foto: Power

Dokumentarprogrammet Kontant på DR har afsløret elektronikkæden Power med fingrene i kagedåsen. Det handler om at “sælge op”, når en kunde kommer ned i butikken for at hente noget de har bestilt på nettet.

I aften sender DR programmet Kontant, der i denne uge handler om “Forsvundne tilbud” hos Power.

Kunder der bestiller varer på nettet hos Power har flere gange oplevet at selvom varen står som på lager når de bestiler, så når de kommer ned i butikken siger den ansatte, at varen er udsolgt. Dette til trods for at kunderne har modtaget en bekræftelse på at den er klar til afhentning.

Annonce:

Og så er det at problemet starter. For den Power ansatte forsøger så et “opsalg”, hvor man kan få en “bedre vare”, der dog er lidt dyrere end den man faktisk havde bestilt, og set var på lager.

 

Kontant har prøvet 10 gange, og der var bid seks gange

En journalist fra Kontant har prøvet at bestille vaskemaskiner og køleskabe på tilbud, og i seks af de 10 tilfælde de så gik ned i butikken for at hente det bestilte, var det pludseligt ikke på lager, og så kunne man i stedet købe en lidt dyrere maskine.

Dette bekræftes af en tidligere anonym ansat i Power som at være en gængs procedure for ansatte i Power, som får bonus for “opsalg”. Den ansatte kalder endog Click&Collect for “Fake Click&Collect”, fordi det handler om at få folk ned i butikken, og så sælge dem noget andet, som Power tjener mere på. En handling der i øvrigt strider mod marketingloven.

I en mail fra en af Powes salgschefer, der vises i programmet, skriver chefen direkte at de skal undgå at sælge nogle specifikke produkter, som gør “nas”, og i stedet sælge nogle andre. I det viste tilfælde er det produkt de skal sælge en dårligere model til en højere pris.

Kontant tager også fat i tilbud fra Bilka, hvor man bruger tilbuds-finten, hvor man skiftevis sætter prisen op og ned på samme vare, for at kunne kalde det et tilbud.

Programmet bliver sendt på DR 1 klokken 21.55 i aften onsdag, men kan allerede ses på DRTV nu.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.