Forside * Nyheder

Minister: Vi vil ikke blande os i YouSee prisstigning

-

Erhvervsministeren svarer på spørgsmål om de store prisstigninger for nogle kunder hos YouSee.

Ingen indblanding fra politisk side i forhold til YouSee prisstigninger, lyder det i et svar fra erhvervsministeren.

Annonce:

Tilbage i april måned der varslede YouSee prisstigninger fra 1. juni. Dette for tv-kunder på en gammel prisaftale, der nu ville blive reguleret op i pris.

Reguleringen varierede fra kunde til kunde, men enkelte må slippe 100 kr. ekstra per måned, og det fik politikeren Mette Hjermind Dencker (DF) til at stille spørgsmål til erhvervsministeren.

 

Spørgsmål

Spørgsmålet lød: “Hvad er ministerens holdning til, at Yousee laver prisstigninger på op til
100 kr. om måneden på TV pakker, uden at forbrugeren får ekstra kanaler
for de ekstra udgifter, og hvad mener ministeren dette kan få af konsekvenser for pensionister og andre mindre bemidlede?”

 

Svar

Nu har ministeren svaret. Det er ikke noget de vil gå ind i fra politisk side, i stedet sætter ministeren sin lid til at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil sætte ind, hvis der måtte være noget der er på kant med konkurrencereglerne.

Erhvervsminister Simon Kollerup svarer:

“Jeg er fuld af forståelse for, at en stigning på 100 kr. om måneden er mange penge for såvel pensionister, studerende og andre mindre bemidlede, og det er en stigning, som for flere vil kunne mærkes på pengepungen.

I Danmark gælder det generelt, at vi har fri prisdannelse. Det betyder, at det er op til virksomhederne selv at træffe beslutninger om deres priser og produktudbud mv. dog inden for de rammer, som konkurrence- og markedsføringsloven stiller op. Samtidig har forbrugerne frihed til at vælge mellem forskellige udbydere af produkter.

I en situation, hvor man som forbruger er utilfreds med sammenhængen mellem produkt og pris, er det altså muligt og fornuftigt, at vise sin utilfredshed ved at søge alternative
tilbud og andre leverandører, som potentielt er mere passende for ens behov og pengepung. Ved på denne måde at stemme med fødderne, kan vi som forbrugere være med til at hindre for høje priser og dermed sikre velfungerende markeder.

Yderligere kan jeg oplyse, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der som uafhængig myndighed har til opgave at håndhæve konkurrenceloven, har oplyst, at den løbende har fokus på tv-markedet, og at den i tilfælde af eksempelvis større eller uventede prisstigninger undersøger, om konkurrencereglerne er overholdt”.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.