Forside * Tema: TV-krigen

YouSee bløder tv-kunder efter Discovery-exit

-

YouSee mistede 61.000 tv-kunder i første kvartal uden Discovery-kanalerne.

TDC Group har netop fremlagt det seneste regnskab over hvordan det går i koncernen, og for YouSee ses der tilbage på et kvartal, der ikke gik så godt.

Annonce:

YouSee har blødt kunder i årevis. Vi skal helt tilbage til begyndelsen af 2016, for at finde et kvartal hvor der var en netto fremgang i antal tv-kunder. Det var 1. kvartal det år, hvor der var et plus på 19.000 kunder, og pga. den fremgang var hele det år i plus på kundebasen der endte på +2.000 tv-kunder.

Men fra 2017 og frem har det taget fart med kabelklipperne. Flere og flere rykker over på andre former for tv-seening, så siden dengang er det kun gået én vej for YouSee, hvad antal tv-kunder angår: nedad.

I 2017 tabte de 80.000 tv-kunder, i 2018 tabte de 57.000 tv-kunder og i 2019 blev det til et tab på 71.000 tv-kunder.

I 4. kvartal 2019 startede tv-krigen med Discovery Channel, der førte til at YouSee opsagde kontrakten og fjernede Discovery-kanalerne per 1/1-20. Det kvartal tabte YouSee i alt 24.000 tv-kunder, lidt flere end “normalt”.

 

Ændring i antal tv-kunder hos YouSee kvartal for kvartal siden 2015. Her ses et svagt øget fald i Q4 2019 og det noget større fald i Q1 2020.

 

Men det første kvartal uden Discovery-kanalerne blev et rent blodbad. YouSee tabte 61.000 tv-kunder i 1. kvartal 2020, mere end i hele 2018, og YouSee lægger da heller ikke skjul på at det er Discovery-exit, der ses i de blodrøde tal.

I regnskabet står bl.a: “Faldet i bruttoavance blev drevet af et faldende bruttooverskud på TV på grund af et lavere kundegrundlag, der fortsat påvirkes af opsigelsen af Discovery-kontrakten”.

Corona kan dog have stoppet blødningen for nu. Danskerne ser igen mere flow-tv her under coronaepidemien, mens Discovery-kanalerne ikke sender noget tv-sport.

 

Annonce:
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.