Forside Produkter Mobil

Apple bekræfter: Årets nye iPhones bliver forsinket

-
iPhone 12 rendering (ikke et produktfoto) af LetsGoDigital

Apple bekræfter nu at iPhone 12-modellerne bliver forsinket grundet corona.

Apple har netop præsenteret regnskabet for 2. kvartal 2020 og det viste en – for analytikerne – uventet fremgang for Cupertino-selskabet. Salget steg med 11% i “corona-kvartalet”.

De bekræftede samtidig rygterne om en mulig forsinkelse af iPhone 12-lanceringerne. Det skriver 9to5mac.

Annonce:

Apple annoncerer normalt nye iPhones i første halvdel af september, med de første leveringer – i udvalgte lande – i anden halvdel af september.

I år kommer de nye iPhone-modeller flere uger senere.

”Som I ved, begyndte vi sidste år at sælge iPhones i slutningen af september”, fortalte Apples finansdirektør, Luca Maestri, under fremlæggelsen af de seneste regnskaber, og fortsatte:

“I år forventer vi at forsyningerne vil være tilgængelige nogle få uger senere.”

Om Apple fortsat holder fast i et lanceringsevent i første halvdel af september må vi afvente at se. Men som det ser ud nu kommer de nye iPhone 12-telefoner ikke til salg før tidligst i løbet af oktober, med risiko for at efterspørgslen i de første uger vil overstige udbudet.

 

iPhone 12 rendering (ikke et produktfoto) af LetsGoDigital

 

Fire iPhone 12-modeller

I år ventes Apple at komme med fire forskellige iPhone 12-modeller, alle med 5G og OLED-displays.

Der ventes en 5,4″ iPhone 12, to stk. 6,1″ modeller og en 6,7″ model. Forskellen mellem modellerne, udover skærmstørrelse, ventes primært at blive på kamera-teknologien.

iPhone 12 Pro, der er den ene 6,1″ model og den store 6,7″ model, ventes at få et 3-delt kamera med LiDAR-scanner. LiDAR står for ‘Light Detection and Ranging’ og er en teknologi til at opmåle et rum eller et objekt i 3D – i real time.

 

Annonce:
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.