Forside Produkter Computere

MINI-TEST: Poly Blackwire 8225 USB headset med aktiv støjreduktion – Perfekt til hjemmearbejdspladsen

-

I disse Corona tider, er det vigtigt at hjemmearbejdspladsen fungerer, og det er vigtigt at videomøderne har god lyd. Poly Blackwire 8225 fra Plantronics tilbyde både god mikrofon og god hovedtelefon i en og samme enhed.

Mange danskere arbejder hjemme i disse dage, og det vil sige at de fleste møder og samtaler afholdes via video eller audio på Teams, Skype, Zoom osv. Og der er det vigtigt at man har de rigtige redskaber til at afholde de møder med god lyd, og ikke den sædvanlige “lyden virker ikke hos mig” standard.

Poly Blackwire 2825 er en USB kablet hovedtelefon med mikrofon, der har aktiv støjreduktion så du ikke bliver distraheret af husdyr eller familiemedlemmer der også arbejder hjemme. Vi har testet modellen med USB-A, men er ejer af en computer med USB-C, kan Poly Blackwire 2825 også bestilles med USB-C. Personligt foretrækker jeg dog USB-A, for så kan jeg bare bruge en adapter, hvis jeg vil bruge den på min Mac, mens jeg stadig har USB-A på min arbejds-PC.

Annonce:

 

Udpakning og installation

Poly Blackwire 2825 kommer i en lille æske, der udover hovedtelefonen indeholder en lille stoftaske, som du kan gemme dine hovedtelefoner i, og som også fungerer som beskyttelse hvis du har dem med i din taske eller rygsæk.

Hovedtelefonerne er lavet i et sort hårdt plastmateriale og kommer med et 2,2 meter rødt USB kabel, der også har et lille kontrolpanel, hvor du kan justere lydstyrke, tænde og slukke for mikrofonen, ligesom du kan starte og afslutte et mødeopkald fra en knap på panelet. På siden af panelet er der en kontakt hvor du kan justere hvor kraftig den aktive støjreduktion skal være, ligesom du kan slå den helt fra.

 

Bøjlen er dækket af et skummateriale, der er dækket af et læderlignende materiale, og kopperne er også dækket af et tilsvarende materiale, der gør dem behagelige at have på, også i længere møder. På kopperne er der prikket henholdsvis (R) højre, og (L) venstre, så man tager dem rigtigt på. På ydersiden af koppen, er der også en elegant diodering, der lyser rødt når du er i møde, så du ikke bliver forstyrret af folk der lige vil tale med dig.

Poly Blackwire 8225 vejer 186 gram, og virker robuste i samlekvalitet.

Installationen er let og uden besvær. Du smider dem blot i USB stikket, og venter nogle få sekunder, så er de klar til brug.

 

Daglig brug – Både møder og YouTube streaming imponerer

Poly Blackwire 8225 har været min arbejdshest i den måned jeg har testet dem. Jeg har brugt dem til nærmest alle møder, og både lyd og mikrofon imponerer. Som almindelig hovedtelefon kan de sagtens bruges til både møder, musik og podcasts. Bassen er fyldig uden af fylde for meget, ligesom diskant og mellemtone lyder godt.

Den indbyggede aktive støjreduktion virker godt – Jeg vælger dog at slå den fra, når jeg lytter til musik, fordi jeg synes at fylden i musikken er bedre når den er slået fra.

Som sagt har jeg brugt Poly Blackwire 8225 til både video- og audiomøder, og lyden har været mere end godkendt. For at teste dem helt i bund, har jeg faktisk også brugt Poly Blackwire 8225 til at lave nogle YouTube videoer hvor jeg flyver i Microsoft Flight Simulator – Der har de givet mig spillyden i ørene, og så har jeg brugt mikrofonen til speak.

 

Speak på YouTube video testet med Poly Blackwire 8225

Det er klart – Det er ikke studie-kvalitet, men det fungerer faktisk rigtigt godt, også når du streamer. Og de er ualmindelige behagelige at have på, selv til længere møder på +3 timer, også selvom du har briller på som jeg har.

Betjeningen af Poly Blackwire 8225 fungerer hurtigt og let fra det indbyggede panel på kablet. Og mikrofonen virker godt, og er ikke meget følsom fra baggrundsstøj takke været Poly’s Acoustic Fence technology, der gør at baggrundsstøj minimeres. Dette sker via to indbyggede mikrofoner, der så hele tiden optimeres mod hinanden.

 

Konklusion

Poly Blackwire 8225 er et rigtigt godt headset til video- og audiomøder, og oven i det får du faktisk også en OK hovedtelefon, hvis du gerne vil høre musik, radio eller podcasts mens du arbejder. Designet er elegant, og det 2,2 meter lange kabel gør det let at forbinde headset med din computer uanset om den er i dock, på bordet eller står under bordet.

Mikrofonen er bedre end de fleste mødemikrofoner jeg har brugt, og din tale går klart igennem, når du har mikrofonen slået til. Installation og daglig brug er helt uden problemer, og det gør at vi giver Poly Blackwire 8225 vores bedste anbefaling som et godt arbejdsredskab i disse Corona tider.

Pris og levering

Poly Blackwire 8225 kan købes hos flere danske forhandlere til en pris på under 1.200,- DKK, og kommer som tidligere skrevet i en model med USB-A eller USB-C.

Se dagspris her.

 

Poly Blackwire 8225 Specifikationer (engelsk)

  • USB: PC/Desk phone via USB-A/USB-C
  • OS: Windows or Mac OS
  • Dynamic EQ optimized for PC wideband voice telephony up to 7 kHz or for multimedia 20 Hz to 20 kHz
  • ANC: Advanced Hybrid ANC using four digital microphones with three user selectable options
  • MIC: Noise canceling with Acoustic Fence technology (using two microphones) to Microsoft Teams Open Office certification levels
  • HEARING PROTECTION: SoundGuard DIGITAL: Acoustic limiting for protection against sounds above 118 dBA. G616 anti-startle protection limits the noise level to 102 dBSPL; Time-Weighted Average prevents average daily noise exposure from exceeding 80 or 85 dBA (enabled by Plantronics Hub software)
  • WEIGHT: 186 g
Annonce:
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.