Forside * Nyheder

Mads Langer giver 360-graders koncert med OnePlus

-
Mads Langer (foto: OnePlus)

Mads Langer skabte overskrifter i hele verden, da han i foråret kastede sig ud i de såkaldte drive-in-koncerter. Nu er den populære musiker igen klar til at prøve kræfter med et unikt koncertformat. I samarbejde med OnePlus inviteres fans fra hele verden med til en virtuel, 360 graders koncertoplevelse i en iglo-lignende kuppel bestående af 50 smartphones.

Mads Langer og OnePlus indgår nyt samarbejde og løfter samtidig sløret for deres første projekt – et innovativt og interaktivt koncertformat, der skubber grænserne for, hvordan livekoncerter kan opleves. Med tårnhøje ambitioner til både billeder og lyd vil Mads Langer og OnePlus bringe et globalt publikum tæt på hinanden i en tid, hvor vi skal holde afstand.

“Jeg har længe ledt efter den helt rigtige samarbejdspartner og har oplevet en synergieffekt i mødet med OnePlus, der som en naturlig del af deres DNA har ønsket at hjælpe mig med – rent teknisk – at realisere mine skøre idéer. Jeg glæder mig meget til – sammen med OnePlus – at skubbe til grænserne for, hvordan teknologi og musik mødes og samtidig skabe rammerne for en uforglemmelig oplevelse,” siger Mads Langer.

Annonce:

 

Tag til gratis koncert i en kæmpe virtuel koncertsal

I et onlineunivers løfter Mads Langer og OnePlus barren for fremtidens livekoncerter og skaber følelsen af at være til en fysisk koncert. Smartphonen, der på verdensplan er forbrugernes foretrukne device, er den oplagte koncertsal, og fans verden over har nu mulighed for gratis at deltage i koncerten, uanset hvor de befinder sig.

“I foråret prøvede jeg kræfter med nye koncertformer, og det var virkelig en stor oplevelse at være med til at starte en global trend med både drive-in- og stay-home-koncerter. Nu har jeg skruet yderligere op for blusset og glæder mig til sammen med OnePlus at præsentere et helt nyt og innovativt koncertformat,“ siger Mads Langer og fortsætter:

Jeg glæder mig virkelig til den her koncert, for den repræsenterer meget mere end blot mit hjerteblod – musikken. Der er ekstra meget på spil, når det er nyt og ukendt land, men det er virkelig inspirerende at arbejde med OnePlus, hvor der ikke gås på kompromis med det tekniske og kvaliteten af musikoplevelsen,” siger Mads Langer.

Koncerten finder sted på en location i det fri – i en iglo-lignende kuppel formet af 50 OnePlus-telefoner. Den optages ligeledes på OnePlus-enheder og livestreames på OnePlus’ Instagram-profil og Mads Langers YouTube-kanal.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.