Forside * Nyheder

Nu kan du høre Spotify-musik direkte fra Apple Watch uden iPhone

-
Spotify virker nu på Apple Watch – uden en iPhone involveret (Foto: 9to5Mac)

Playlister fra Spotify kan nu streames direkte til håndleddet på f.eks. løbeture, mens iPhonen ligger derhjemme.

Hvis ejer både en iPhone og et Apple Watch, men måske ikke er så stor fan af Apple Music, er der en god chance for, at du har et Spotify-abonnement i stedet. Der kan være mange grunde til at vælge et sådant, lige fra familiedeling med medlemmer af familien, der ikke er Apple-fans, til de små forskellige i udvalget på de to tjenester.

De fleste bruger nok i et eller andet omfang deres iPhone til musik, og især, når de er ifærd med at motionere. Og hvis der er ét problem, der har plaget f.eks. løbere, så er det, hvad de skal gøre med iPhonen under selve løbeturen.

Annonce:

Af samme grund har der i tidens løb været lanceret alle mulige former for løsninger, lige fra telefonholdere, der kan spændes på armen, til løbetøj med indbyggede iPhone-lommer. Men det ville jo være nemmere, hvis man slet ikke behøvede at tage telefonen med sig.

Det er situationen nu, hvor Spotify-app’en til Apple Watch er blevet i stand til at køre uden tilkobling af en iPhone. Det hjælper naturligvis kun på løbeturen, hvis løberen har et Apple Watch med mobildata-opkobling, men ellers er det bare at koble et par bluetooth-øretelefoner til og trykke på play.

Primært til playlister

Man kan dog naturligvis også forestille sig situationer, hvor funktionen er brugbar uden mobildata, hvis man har motionsudstyr derhjemme, eller hvis man f.eks. bare gerne vil ligge ned og slappe lidt af med en lydbog eller new age-musik over WiFi.

Det skal dog siges, at det ikke er alle, der har fået funktionen tilgængelig endnu. Der ser ud til at være tale om afslutningen på en betatest, der har foregået efter længere tids lukket test blandt et udvalgt publikum. Men det er blot sidste skridt inden en global udrulning, der tilsyneladende allerede er begyndt.

Det sidste bekræfter Spotify overfor Engadget, hvor en talsperson fra den svenske musikstreamingtjeneste siger at de er ”fokuseret på at give brugerne mulighed for at lytte til Spotify uanset hvor de er og hvornår – samt uafhængigt af, hvilken platform eller enhed de bruger. Derfor ruller vi nu streaming ud til Spotify-app’en på Apple Watch efter en testperiode”.

Testen begyndte tilbage i september, men nu er funktionen altså begyndt at rulle ud til folks Apple-ure. Det var 9to5Mac, der først fik øje på bruger-udmeldinger om at Apple Watch-app’en var på vej ud til visse folks ure. Angiveligt bliver hovedfeaturen at kunne afspille allerede sammensatte playlister, siden det måske kan være lidt svært at lave detaljerede søgninger på den lille skærm.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.