Forside Nyheder

Sonos Radio klar i Danmark.

-

Da Sonos i April annoncerede Sonos Radio var Danmark ikke med i første lanceringsbølge. Det er Danmark så nu, hvor tjenesten lanceres i Danmark i dag.

Sonos markerer sin satsning på radiostreaming med ny HD-tjeneste i USA. Herhjemme bliver 60.000 radiostationer fra hele verden samt eksklusivt indhold med internationale kunstnere i dag tilgængeligt direkte i Sonos app’en.

Annonce:

De danske Sonos-brugere får nu glæde af Sonos Radio. Radiostreamingtjenesten giver direkte adgang til mere end 60.000 radiostationer fra hele verden, herunder selvfølgelig de danske, og tilbyder samtidig eksklusivt indhold produceret direkte til Sonos’ brugere.

Sonos har det seneste år oplevet en stigning i den samlede lyttetid på hele 40 pct. i de mere end 10 mio. Sonos-hjem verden over. Og netop radio udgør samlet set omkring halvdelen af al lyttetid på Sonos-platformen. Efter lanceringen tidligere på året i USA og andre udvalgte lande er Sonos Radio strøget direkte op i toppen på listen over de mest populære streamingtjenester, og nu er Sonos Radio den fjerde mest afspillede tjeneste på Sonos-platformen.

Nyheden om Sonos Radio i Danmark kommer samme dag som introduktionen af Sonos Radio HD i USA og Storbritannien. Sonos Radio HD er en abonnementstjeneste med en række originale radiostationer fra både artister og musikeksperter, der som noget helt nyt kan afspilles i ægte HD. Tjenesten skydes i gang i dag med bl.a. en radiostation fra countrylegenden Dolly Parton. Sonos Radio HD bliver en premium tjeneste, der koster 7,99 USD (ca. 51 DKK) om måneden, hvad prisen bliver for Sonos Radio HD i Danmark når den lanceres i 2021 vides endnu ikke.

 

Artisterne på Sonos Radio

Herhjemme vil Sonos-lytterne også kunne glæde sig til en julespecial fra Dolly Parton senere i november. Og ud over det store antal radiostationer vil Sonos Radio også tilbyde særligt produceret indhold til Sonos’ brugere. Det ugentlige program Sonos Sound System graver dybt i artisternes musikalske inspiration og byder i den kommende tid på bidrag fra blandt andre Beverly Glenn-Copeland, Erykah Badu, A$AP Ferg og Laurie Anderson. Allerede nu kan man lytte til programmer med Thom Yorke fra Radiohead, David Byrne fra Talking Heads og mange andre internationalt anerkendte artister.

På de mere end 30 reklamefinansierede Sonos Stations kan lytterne desuden nyde godt af genrestationer om 90’erne og 00’erne, julestationer og regionale stationer, hvor man kan udforske håndplukket musik fra bl.a. England, Frankrig og Tyskland.

Sonos Radio kommer med en opdatering i Sonos S1 og S2 fra i dag. Sonos Radio HD forventes tilgængelig i Danmark i løbet af næste år.

Se mere på sonos.com/sonos-radio.

 

Annonce:
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.