Forside * Featured

Apple forklarer: Sådan virker stand-by på AirPods Max

-

AirPods Max har to grader af strømforbrug der skal optimere batteritiden og gøre det muligt at finde dem der er blevet væk.

De nye hovedtelefoner fra Apple, AirPods Max, har ingen knap til power on/off. I stedet slukker de når de placeres i det medfølgende etui.

Annonce:

Hack: Sådan kan man snyde AirPods Max i stand-by

Hovedtelefonerne kan holde strøm i op til 20 timer, men det faktiske antal timer afhænger af brugen, og dette inklusiv pauserne mellem aktiv brug.

Nu forklarer Apple hvordan strømstyringen er på hovedtelefonerne. Det er flere grader af reduceret strømforbrug:

  • Low power (lidt vågen)
  • Ultralow power (sover)

Når hovedtelefonerne placeres i det medfølgende etui (Smart Case), så går de først i ‘Low power’. Her er Bluetooth fortsat aktiv og funktionen til at finde forlagte eller mistede Apple-produkter (Find min) er stadig tilgængelig.

Efter 18 timer i etuiet der skifter AirPods Max til ‘Ultralow power’ for at spare batteri, og nu er de i stand-by.

Det samme sker uden brug af etuiet, blot med andre tidsintervaller. Når hovedtelefonerne ikke har været i brug i 5 minutter så går de på ‘Low power’. Uden brug holdes dette strømforbrug, og det betyder at ‘Find min’-funktionen fortsat virker.

Efter 3 døgn uden at være i brug, og uden at være placeret i etuiet, der skiftes til ‘Ultralow power’.

Etui til opbevaring påvirker strømstyring

Batteri-indikatorer

Der gives besked når batteriet er ved at være tomt. Der høres en tone når der er ca. 10% tilbage af batteritiden og igen lige inden de slukker.

Er AirPods Max tilsluttet en iPhone eller iPad så vises notifikationer på skærmen der når der er henholdsvis 20%, 10% og 5% af batteritiden tilbage.

Hovedtelefonerne oplades via USB-C og skulle de være løbet tør for strøm, så giver blot 5 minutters opladning en batteritid på ca. 1,5 timer.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.