Forside * Featured

Elgiganten frifundet: Ville ikke sælge ny iPhone til prisen i tilbudsavisen

-

Da kunderne troppede op i butikken for at købe den ny iPhone, til den pris der var annonceret i tilbudsavisen, fik de at vide at varen var steget i pris.

Elgiganten havde annonceret en ny iPhone en pris i deres tilbudsavis, men da kunderne kom ind i butikken var prisen 700 kroner højere.

Annonce:

Normalt ville det kunne tolkes som vildledende markedsføring, men Elgiganten har nu fået rettens ord for at i dette tilfælde var den god nok.

Sagen går tilbage til 2015 hvor iPhone 6 kom på gaden. I Elgigantens tilbudsavis stod telefonen til 4.595 kroner, men kæden tog 5.295 kroner for telefonen. 700 kroner mere end den annoncerede pris.

Elgiganten forklarede prisstigningen, med at Apple havde hævet prisen på iPhone 6, efter at tilbudsavisen var gået i trykken.

Københavns Byret har nu frifundet Elgiganten, med henvisning til, at der ikke var noget på tidspunktet for tilbudsavisens udformning, som kunne indikere for Elgiganten, at forudsætningerne for tilbudsprisen på den pågældende iPhone ville ændre sig. Elgiganten kunne dermed ikke bebrejdes at Apple hævede prisen så tæt på lancering.

Forbrugerombudsmanden tager dommen til efterretning, men mener at denne sag er speciel.

“Efter min opfattelse er dommen ikke udtryk for, at virksomheder generelt kan annoncere med én pris i sin tilbudsavis for derefter at sætte prisen op, inden kunderne kommer til butikken. Men i denne sag vurderede retten, at der ikke var grundlag for at straffe Elgiganten, og det tager jeg til efterretning”, fortæller Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen, i en udmelding.

 

RETSGRUNDLAGET:

Det fremgår af markedsføringslovens § 5, stk. 1, sammenholdt med § 8, at en erhvervsdrivendes handelspraksis ikke må indeholde urigtige oplysninger eller i kraft af sin fremstillingsform eller på anden måde vildlede eller kunne forventes at vildlede gennemsnitsforbrugeren, uanset om oplysningerne er faktuelt korrekte.

Kilde: Forbrugerombudsmanden

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.