Forside Nyheder

Rettighedsalliance: De sidste danske pirattjenester er lukket og slukket

-
Foto i computer: Shutterstock.com

Danmarks sidste tilbageværende ulovlige pirattjenester, Asgaard og ShareUniversity, er lukket ned.

RettighedsAlliancen fortæller nu at der er sat et punktum for ulovlige tjenester forankret i Danmark.

I december kunne Bagmandspolitiet (SØIK) meddele at piratserverne DanishBits og NordicBits var blevet lukket og der var foretaget en anholdelse af en dansker i Marokko.

Annonce:

I dag fortæller alliancen at de to tilbageværende ulovlige tjenester, Asgaard og ShareUniversity, nu også er lukket ned, og der er ikke længere ulovlige download- og streaming-tjenester af den art forankret i Danmark.

“Vi har arbejdet ihærdigt for at komme ulovlige tjenester med rod i Danmark til livs. At det nu er en realitet, at der for første gang ikke findes nogle danske ulovlige tjenester, er frugten af mere end 10 års dedikeret arbejde og en kæmpe sejr for de danske rettighedshavere”, fortæller RettighedsAlliancens direktør, Maria Fredenslund, og fortsætter:

“Samtidig er vi selvfølgelig opmærksomme på, at der løbende kan opstå nye mindre pirattjenester, som vil forsøge at finde rodfæste. Men det er vores klare forventning, at vi med disse seneste udviklinger, har fået sat endegyldigt punktum for de dansk forankrede ulovlige tjenester”.

Den nu lukkede Asgaard blev med sine 1,5 millioner besøg i november den største tilbageværende danske pirattjeneste, hvor ulovlig deling af mere end 18.000 forskellige filer, som danske nyhedsartikler, bøger og film, fandt sted.

 

Annonce:
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.